Christian Drejer
Danmarks største basket stjerne nogensinde – det er muligt at du ikke har hørt om ham før, men det har du NU. Sig goddag til en ung mand der, som 19 årig, spillede basket med Magic Johnson og samtidig blev udråbt som et at verdens største basket talenter, af talentspejderne fra NBA.
En slem skade har holdt Christian ude af spillet i et par år, men nu er han måske måske måske på vej mod et comeback – forhåbentlig endda internationalt.
….og nu er han også en del af Rock *N* Roll familien, sammen med sin smukke kæreste Nadia.
Se med nedenfor,
Rock *N* Roll
Se interview, klik her (klik igen for at lukke)»
Hvor gammel er du?
Er kun 26 år gammel.
Hvor kommer du fra?
Jeg er født og opvokset på Frederiksberg. Flyttede som 8-årig til Gentofte hvor jeg boede indtil jeg var 19 og flyttede hjemmefra.
Du er Danmarks største basketball talent nogensinde – hvad betyder det i praksis? Hvad har du opnået?
Som 19-årig blev jeg kåret til årets spiller i den bedste danske liga. På det tidspunkt var jeg kåret af nba (bedste basketball liga i verden) talentspejdere som et af de største internationale talenter. Spillede derefter for University of Florida, som er top 5 college hold i USA. Efterfølgende spillede jeg for det bedste Europæiske basketball hold FC Barcelona. Blev i mellem tiden draftet af NBA holdet New Jersey Nets, men skrev ikke kontakt med holdet da jeg kæmpede med en alvorlig skade. Spillede derefter 3 år i henholdsvis Bologna og Rom. Efter 6 år i udlandet i en alder af 25 stoppede jeg, da en slem skade satte en stopper for det.
Var du et stort talent, eller var du en af dem som måtte kæmpe ekstra hårdt for at blive god?
Det kan jo ikke andet end at lyde lidt selvpromoverende men har altid haft et stort talent. Kommer fra en basketball familie hvor begge mine forældre og søskende har spillet på det danske landshold. Så generne har i hvert fald ikke manglet. Men det skal også siges at jeg siden 15 års alderen har satset 100 procent på basketball. Så ville aldrig ha opnået de ting jeg har opnået hvis det ikke havde været for sindssygt hårdt arbejde.
Hvem er / var din inspiration – dine helte?
Har siden jeg var omkring 10 år fuldt med i NBA. På det tidspunkt viste de kampene på tysk fjernsyn klokken 4 om natten. Så jeg stod op sammen med min far og så kampene live. Her fik jeg hurtigt mine ynglings spillere som Michael Jordan og Anfernee Hardaway.
Kan du fortælle om den vildeste oplevelse du har haft som basket stjerne?
Har haft lidt forskellige som jeg ser som de største. Spillede som 19-årig sammen med Magic Johnson som er et af de største sportsnavne nogensinde. Spillede foran 15.000 mennesker hver uge i Florida og det var en kæmpe oplevelse hver gang. Husker 2 specifikke kampe som jeg ser som de største oplevelser med tilskuere. Den første var med Florida på udebane mod Kentucky hvor 30.000 tilskuere fyldte hallen helt op. Den anden var for FC Barcelona hvor vi spillede i Grækenland mod Panatinaikos hvor der ”kun” var 5000 tilskuere. Men det føltes som om der var 50.000 for folk gik fuldstændig amok og hallen var meget lille og kompakt. Vi kunne ikke varme op da tilskuerne hele tiden smed ting på banen og vi kunne ikke se noget da tilskuerne i vores ende tændte romerlys. Hver gang man kom tæt på sidelinjen blev man spyttet på og jeg fik da også et par lightere i hovedet. Vi vandt kampen og det gjorde ikke situationen meget bedre og der var en helt del tumult bagefter kampen, så det var rart at komme hjem.
Så vandt jeg det spanske mesterskab med FC. Barcelona og det var også en kæmpe oplevelse. Og er også blevet udvalgt til det italienske all-star hold 2 år i træk.
Hvordan ser det ud med Basketball i Danmark?
Desværre er basketball i Danmark ikke specielt stort og har ligget lidt på status quo de sidste 10 år. Men man kan se en udvikling i, at flere forskellige klubber tager gode initiativer for at gøre basketball større og mere professionelt. Jeg tror på at der vil ske en stor udvikling de næste 10 år. Håber FCK vil starte en basketball klub indenfor de næste par år, da det vil have en stor betydning.
Er der andre sportsgrene som tænder dig? (som tilskuer)
Jeg er sportsidiot og elsker næsten alle slags sport, når det så at sige er på det højeste plan. Boede i Barcelona i 2 år og var altid inde og se deres fodbold hold spille. Men må nok indrømme at jeg synes dansk fodbold er noget af det mest uinteressante i hele verden. Men synes klart sport er fedest når man selv dyrker det og selvfølgelig vinder.
Hvad er status med din karriere pt?
Stoppede min basketball karriere for halvandet år siden pga. en slem ankelskade jeg fik som 19-årig hvor jeg næsten mistede min fod til en slem infektion. Efter at have kæmpet med den i mange år og efter mange operationer besluttede jeg at stoppe. Så har gjort absolut alt hvad jeg kunne for at få min drøm, som var at spille i NBA, til at gå i opfyldelse. Og selvom målet ikke er nået er jeg glad for alle de ting jeg har opnået og den rejse det har været.
Hvad er næste mål? Hvad skal du lave fremover?
Har faktisk den sidste måneds tid været i kontakt med den førende ankelspecialist her i landet, for at finde ud af om der kan gøres noget for at gøre den bedre. Så vil da ikke udelukke at jeg leger lidt med tanken om en operation og et comeback.
Hvis du skulle tage din i pod på lige nu, hvad ville du så lytte til?
Det kommer lidt an på hvad jeg skulle. Men lige nu ville jeg sætte den nye Rasmus Seebach cd på da jeg kender ham og har stor respekt for det han har lavet. Synes det er lang tid siden at en dansk kunstner har lavet noget godt, men hans er pisse godt og meget originalt.
Hvad er det sidste musik du har anskaffet dig?
Da jeg stadig forsøger at få trænet prøver jeg altid at anskaffe mig det mest prollede trænings musik med mest gang. Sidste tilføjede sange til min træningsliste er David guetta feat. Akon – Sexy bitch. Rasmus Seebach – Natteravn røg også lige med på listen.
Hvad er det næste musik du vil lurer på at skaffe?
Skal ha fat i Jay-z nye album. Det skulle være rigtig fedt.
Hvad er 3 ”must have” albums i din musikverden?
Har siden jeg var 10 år gammel været helt vild med Metallica så det første album som er et must have for mig er Metallica – Black Album. Hvis man kunne få et album med alle Coldplays cd’er samlet så skulle det også være et must have. Synes også selvom man har fået ”lidt” nok af Michael Jackson på det sidste så er hans album History fuldstændigt genialt.
Bedste film?
Synes trilogien Godfather er den fedeste nogensinde.
Hvor skal man gå hen hvis man vil feste med dig?
Du ville nok ikke ha været med sidst jeg var til fest, da det var grammy/udklædningsfest og jeg var drag queen med 2 andre drenge. Det var fucking sjovt. Ellers går jeg ud der hvor det sker her i København. Kan dog bedst lide gode middage med masser af vin og derefter et godt arrangement med fed musik og massere af drinks.
Er der noget bestemt du ser frem til i resten af 2009?
Tilbringe en masse tid sammen med min dejlige kæreste og rejse en hel masse sammen med hende.
Hvad er dit favorit tøjmærke?
Det er nok Rick Owens. Amerikansk mærke lidt street/punk/rock agtigt, men aller vigtigst er det langt og passer mig perfekt. Sindsygt fedt mærke.
Hvem er den cooleste dansker i live?(udover Lars Ulrich selvfølgelig)
Casper Christensen og alt det komedy han har lavet. Har nærmest set alt han har lavet og specielt imens jeg har været i udlandet.
Hvis du måtte vælge et spørgsmål til dig selv, hvad skulle det så være? Og hvad er svaret?
Kommer du nogensinde til at spille professionel basketball igen? – JA J
Powered by Hackadelic Sliding Notes 1.6.4



Tilmeld dig The Rock And Roll Magazine via Email
Rock'n'roll Forum










