Skyld

04/06/2010
By KRB
  

guilt01VENT.. inden du læser denne blog, så scroll ned til bunden og spil den youtube video der er… på den måde får du lidt mood music til læsningen. Det er sådan vi ruller.

….Klar? .. Okay… Hele mit liv har jeg søgt efter et eller andet. En renhed, et moralsk ståsted. Jeg har begået en masse fejl og såret mange. Altsammen forfærdeligt, men også lærerigt. Moralens oase undviger mig like a muh’fucka..

Det har gået op for mig at det er meget nemmere og bedre at leve så skyldfrit som muligt. Lad mig gentage… som muligt…  Man skærer generelt en masse hjørner, fordi man vil have det godt og komfortabelt. Men prisen man betaler for at gøre tingene “forkert” er følelsen og tanken om skyld, og dette er ikke til at leve med mayn. Uanset hvor meget man prøver at fortrænge og komme videre, så er der et lille sted i baghovedet som husker. Man slipper aldrig rigtigt af med skylden, før man tager nogle skridt for at gøre tingene rigtige igen. Det er hårdt at rette op på fejl hvor andre mennesker er indblandet. Der er en vis pris at betale. 

Jeg læste engang en bog hvori der stod at man skulle leve “blameless”, for så kunne man smile mere. Min bedste ven kalder det at “have ryggen fri”. Det siger han ofte, “jeg har ryggen fri, så den hænger ikke på mig”. Hans moral og karakter er stærk. Meget prisværdigt.  Det er jo netop det at skyld er en bitch at leve med. Uanset hvor meget luksus man har, uanset hvor meget man prøver at dække skylden til med overfladiske glæder, så fungerer det ikke homie. Man prøver at skubbe det under gulvtæppet, men så ligger det der og ulmer. Det vokser og vokser indtil skylden enten slår en ihjel eller at man eksploderer for at rense ens sjæl. Alfa omega er at man kan se sig selv i spejlet og li’ hvad man ser. Enig?

Man bliver ofte sat i en situation, hvor der er stor fristelse for at springe over hvor gærdet er lavest. Man bliver hele tiden konfronteret med muligheder. ….åh så fristende muligheder [slikker sig om munden]. Dette kan gælde alle livets facetter fra mindre til større aspekter af hverdagen.guilt03

Men efter snart 34 år, så er det så småt gået op for mig at leve skyldfrit, altså det at have ryggen fri, er den eneste måde at man kan chille for real. Det er det eneste rene og ultimativt det eneste valg. Det er ikke altid let, men hele pointen er netop at man skal opdage hvem man er. Hvor meget karakter og rygrad man har. Jeg kender mange som ikke har.. og få som har… …hvad griner du af? det er altså ikke en god ting… der er bæster og monstre i os alle… Det er det mest gangsta shit ever..

Alt dette er jo ret banalt og der er ikke noget nyt i det. Vi har hørt det før og vi kan sige ordene og forstå det intellektuelt, men det er først når man reelt forstår det, at man ser dybden i det. Man kan således gå i graven med den viden at man er langt fra perfekt, men man gjorde sit bedste. Ryggen fri.

Jeg siger ikke at jeg altid klarer at leve op til dette princip….(pssst… fordi det gør jeg ikke).  Det eneste jeg siger er at jeg har nu forstået pointen. Lært lektionen. Det er måske det de mener med at “alle handlinger har en konsekvens“. What goes around comes around… and bites you in the ass.

Man har en betegnelse for dem der er istand tilat ignorere den lille stemme oppe i hovedet og nede hjertet. …en sociopat. En person der lider af sociopati…that’s not good.

Smid en kommentar --Hvad synes du om artiklen?

Klik på “Connect”-knappen og få bl.a. mulighed for at kommentere artikler, poste links til din Facebook-væg samt opdatere din status — direkte fra The Rock And Roll's artikler

Søg

Månedens populæreste

This site is protected by WP-CopyRightPro