Tilmeld dig The Rock And Roll Magazine via EmailLængsel? .. join the club…
Jeg synes alle savner et eller andet. Meget sjældent hører jeg folk være tilfredse. Enten er det en kæreste, et barn, et ditten eller et datten, (jeg hader det, når jeg savner “ditten” og/eller “datten, “ …fordi jeg ved ikke hvad fanden de to ord betyder?). Jeg undrer mig over den længsel og søgen i os alle? Hvad ER det egentligt vi vil?
Jeg har en veninde som for et par år siden var MAX tilfreds med hele sit liv. Professionelt gjorde hun hvad hun altid havde drømt om og hun var gået imod alle ”fornuftige råd” og fundet sin egen vej. Hendes historie var til stor inspiration for mig. Men når jeg snakker med hende i dag, til trods for at hun laver det hun vil, så er hun ikke tilfreds. Hun søger, hun har længsel….
Jeg har selv en stærk indre kamp om hvad der skal ske i mit liv. Jeg skal vælge … men jeg er splittet mellem at følge min drøm eller følge hvad mit CV lægger op til. Med andre ord, jeg skal vælge mellem hjertet/kreativiteten, eller intellektet og det fornuftige. Det fornuftige giver mig et stabilt liv med okay penge her og nu. Det kreative ville gøre at min økonomi ville blive strammere på kort sigt, men jeg ville samtidigt have potentialet til at lave noget som jeg elskede.. og ud af dette tror jeg.. håber jeg… tildfredshed og penge kan genereres.
Kæreste? Her er jeg også splittet.. den ene side af mig tænker ”.. the fuck off me woman, this is my stop”[ryster de klyngende hænder af sig, knapper jakken og skrider] .. men den anden side længtes efter en ideel livspartner at dele erfaringer med. Jeg kan ikke lide den side af mig som længtes, fordi jeg føler den gør mig svag. Men hvordan skal man nægte at den er der? Er der nogen der har gode teknikker til at undertrykke og/eller benægte længsel?
Jeg har SÅ mange venner som går og snakker om børn, kæreste, kærlighed osv.. Kvinder over 30 har travlt med at få det barn som samfundet og det biologiske ur dikterer at de skal have. Nogle mænd drømmer om at være husets mand, med stor familie, en kone med store naturlige bryster og.. .. øh.. [mistede fokus der]… mange børn, fed bil og fedt hus etc. Men ofte når folk får det de vil have, så er det heller ikke nok? Har du lagt mærke til det? Folk kan være lykkelige her og nu… men bare vent. Giv det tid. På lang sigt ændrer dette sig ofte. Et faktum jeg forholder mig undrende til, og som til dels efterlader mig lidt sørgeligt til mode. Måske Buddha havde ret? Life is suffering, og alt det vi tror er the shit er ren såkaldt Samsara…. som vi skal lære at navigere igennem, for at finde den indvendige fred og tilfredshed? Fordi tilfredshed er kode ordet er det ikke? Den der dybe indre ro, der giver en et smil på læben og tanken at man er ”verdens heldigste person.” Kort sagt vedvarende, stabil lykke. Lad mig gentage… vedvarende… stabil… lykke. Sound good?
Fordi tænk over det. Får vi denne vedvarende lykke efter vi har fået drømmepartneren, barnet, bilen, huset, pengene? Er vi reelt glade der? Fordi dem jeg kender som har det… og jeg siger dette med alt respekt… er ikke nødvendigvis lykkelige. De kan være glade fra tid til anden, men vedvarende lykke ser jeg ikke. Meget muligt jeg tager fejl homie. Men det betyder jo selvfølgeligt ikke, at man skal undgå disse ting? WHAAAT the fuck snakker du om? Jeg vil selv have damen (med big smooth titties, ..smooooth titties gentlemen)…. pengene, bilen (i stedet for min Toyota Aygo)… huset… stranden, filmen, butleren, festerne, tøjet…shoppingen… oh the shopping! Men jeg prøver ikke at bilde mig selv ind, at dette giver mig indre lyksagelighed. Men jeg regner dog stærkt med at det er MAX sjovt … n’est-ce pas?
Når det kommer til arbejde, så er folk ofte ret afklaret. Enten går man på kompromis med ens drømme og bare eksisterer. Eller også er man ambitiøs, drevet af penge og pisse ligeglad med om man går på kompromis eller ikke. The love of money driver værket. Og så er der få heldige som professionelt gør det de elsker. Jeg ser på disse folk som guds udvalgte. Enjoy homie… ikke alle har det som dig.
Nu har jeg sagt en masse, og vi går i cirkler her. Hvis intet andet, så er det eneste du skal tage med dig fra denne 
skrivelse .. big smooth titties. Husk det! Og helst naturlige… eller med så naturlig bounce som muligt. … vigtigt. Alt det der A og B skål just don’t cut it son! Vi snakker minimum C.. helt frem til 75H. Er du med?
Lækkert sidste billede
Du siger mange interessante ting. Tænker meget over det til hverdag. Længsel (som du kalder det) er en stor følelse og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den. Så derfor fortsætter jeg deruda’ – længsel / sorg eller ikke
[Reply]
Buddha? Jeg vil hellere se STORE PATTER!
[Reply]
Længsel er det der driver mig fremad, hver dag, altid.
Jeg længes efter at hele tiden udvikles. Opdage nye pladser, steder, mennesker, ord, ting og sager omkring mig. Hvis ikke den længsel fandtes hos mig, ville jeg stå stille – eller bare flyde med stømmen. Jeg tror på at ting kommer til mig, når jeg virkelig ønsker det (nu snakker jeg ikke om kernesunde millionøser) fordi så gør jeg en ekstra indsats for at få det som jeg vil. Savn for mig er noget der ikke kan ske lige nu og her… Hvis jeg savner nogen jeg ikke bare kan se sådan med detsamme, eller måske aldrig. Så savner jeg dem. Og jeg længes efter at se dem jeg savner.
Lykke som i “LYKKE” kommer og går… Jeg forsøger at fange øjeblikket og ikke tænke så meget på om jeg nu også er lykkelig imorgen, fordi jeg aner ikke hvad dagen bringer. Jeg ved jo faktisk ikke hvad der sker om 5 min.
Store tanker du kommer med der – og titties!
[Reply]
Always follow the dream!! Fuck “fornuft” og denslags tull
Man blir sjelden lykkelig av fornuftig tenking, man kan kanskje bli tilfreds, men ikke riktig lykkelig!
Som alltid, glimrende skriving:) Keep up the good work. Lykke til med jakten på de perfekte puppene!
[Reply]
Fantastisk emne du tager op. Indtil for tre år siden så lod jeg mig drive af min længsel og brugte min tid på det jeg brændte for – at skabe myligheder for at andre også kunne få succes.
Bagsiden var at det var en evig kamp om at få økonomien til at slå til. Fordelen var at jeg havde passion og drive i livet. Jeg levede!
Så blev gælden for stor og jeg besluttede at jeg måtte vokse op og tage et “rigtigt” job. Det var egentlig ret fedt, og som at komme på land på en øde ø og tørre. 37 timer, ferie, pension og hele molevitten. Men hvor blev min passion for livet af? Jeg sidder nu med en fin økonomi, et godt job, og alle er rolige omkring mig. Men jeg er også ved at sprænges af uforløst passion. Jeg længes efter at arbejde med noget som gør en vigtig forskel hos andre mennesker, med noget hvor meningen med at jeg er her på jorden gør en forskel for andre… jeg savner min ildsjæl og jeg vil finde hende igen for eller visner jeg væk. Så mit råd er, at det sikre er helt fint en periode, men vær bevidst om at du ikke kan tæmme din passion for evigt og at længsel er et valg… hvis du bare står passivt og kigger på din længsel vil din sjæl visne – hvis du bruger den som dit livs pejlemærke vil du føle du levet at at livet giver dig mening. Bare lidt tanker… Tak for det Peter!
[Reply]