Pop Art – Andy Warhol
Pop art har sin oprindelse i 1950’erne. Kunstformen startede primært i England og USA, og var et slags oprør mod den traditionelle opfattelse af “ægte kunst” ikke omhandlede eller indbefattede elementer der var alment udbredt, såsom masse producerede produkter. Pop kunst var et opgør mod hele ideen om elite og eksklusivitet. Pop kunst benyttede alle mulige objekter og fænomener fra hverdagen og masse kulturen, der netop ikke i udgangspunktet var undergrund eller særpræget.
Andy Warhol var blandt de mest kendte pop art kunstnere. Warhol blev 59 år gammel (1928 – 1987), og var et multitalent der lavede alt fra malerier, film, album covere (print/tryk), musik og var både boheme, kendis, mainstream og rebel på samme tid. Hans mere rebel agtige periode var nok mere i 1960′erne, hvorefter han var mindre relevant i 70’erne (kritiseret for at være for meget forretningsmand og ikke nok kunstner), for derefter igen finde sin plads i mainstream kunst i 1980′erne. Han er blandt en eksklusiv lille “klub” af kunstnere, der har solgt et kunstværk til 100 millioner Dollars (Eight Elvises).
I 60’erne startede Warhol et studie ved navn The Factory og her lavede han sine meget genkendelige malerier af ærke amerikanske kendisser og produkter såsom Elvis, Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Coca Cola flasker og suppe dåser. Senere i 1980’erne malede han portrættet af Michael Jackson som en hyldest til datidens mest solgte album ”Thriller.”

Selvom Warhol selvfølgeligt blev kritiseret for at dyrke og bukke under for masse kulturens aspekter, så var der intet der kunne stoppe hans indflydelse på især den amerikanske, men også globale kunst kultur trend – på godt og ondt.
Det er ironisk at Warhol var en rebel i kunstens verden, da hans brug af mainstream genstande var hans modus operandi. Rebel og mainstream er generelt to modstridende fænomener. “Mainstream” er i mange kredse et meget negativ ladet ord, men Warhol var det ypperste eksempel på at man kan se kunst og æstetik i alt. Selv de mest gængse produkter og mest profilerede personer, kunne stadigt være unikke, særprægede og “undergrund,” hvis anskuet “the Warhol way.”
Warhol var manden der fandt på sætningen / udtrykket :
“15 minuttes of fame”
og om Hollywood sagde han:
“I love Los Angeles. I love Hollywood. They’re so beautiful. Everything’s plastic, but I love plastic. I want to be plastic.”




Tilmeld dig The Rock And Roll Magazine via Email