C’est la vie

Jeg lagde mærke til dig lige fra da jeg kom ind af døren. Jeg lagde jakken, tog runden og small talkede med folk, hele tiden med det ene øje på dig. Du havde et eller andet and I liked it. Så hører jeg dit navn blive nævnt i en samtale, og det lyder dejligt eksotisk. Normalt er jeg ikke til korthårede kvinder, men du rockede det look rigtigt godt, den skal du ha’. Stramme sorte jeans, høje hæle. En løs silke-ish top. Armene fri. Ild i øjnene. Hele dig vibrerede af energi. Du lyste hele rummet op med din personlighed. Din tilstedeværelse var dominerende, men ikke på en ubehagelig måde. Folk lagde bare mærke til dig og den styrke du bar på.  Fascinerende. Hvad kan jeg sige? [trækker på skuldrene, og gør en grimasse der signalerer “hvad ved jeg?”].

Efter at have cirkuleret rummet, så kiggede jeg målrettet efter dig, men så at du havde sat dig tæt op af en anden kvinde. I snakkede intimt, så jeg faldt lidt tilbage og ville ikke forstyrre. Maden blev serveret og jeg faldt i snak med andre, og havde interessante samtaler. Du blev glemt. Men under desserten, mens jeg sad med munden fuld af god kage, intens som tigers woods i klubben efter damerne, så stod du der pludseligt igen. Nu ville DU snakke med MIG. Du var høj like a muhfucka. 180 med hælene, eller var det minus hælene? Det med ild i øjnene var vist no joke. Jeg havde kun, indtil der, set dig på afstand, men helt tæt på så var din tilstedeværelse og øjne endnu vildere!

Så en mand som moi rejser sig selvfølgeligt op og ser på dig. Jeg lytter og lægger mærke til ..ja alt. Jeg vil se hvad du er for en skabning. I wanna hear this. Tatoveringer alle mulige spændende steder, rejst meget, selvstændig, flere bolde i luften, produktiv, aktiv, og altsammen med et smil på læben, og atomlys i de der smalle spidse intense øjne. Der var et eller andet ved dig som jeg ikke kunne sætte fingeren på? Det var som om du hele tiden var på randen til at blinke, lidt som om du vidste et eller andet vi andre ikke havde forstået. Fuck du var spændende! De der høje kindben, den velformede bagdel (man lægger jo mærke til det – altså når du ikke ser at jeg ser), de veltrænede lår, lange velplejet negle som var sådan lidt old school, men på den helt rigtige måde. Og så osede du af kvindelig sexuel styrke. Osede. Jeg tænkte at med dig, så skulle man “put in some overtime,” hvis man fandt sig selv i en situation hvor man skulle være intim med dig. Er du med på hvad jeg insinuerer?

Du var spændende.. fik jeg sagt det? Du gjorde et indtryk på mig. Så vi står der midt i desserten, begge helt rettet op mod hinanden, vores ansigter ikke meget mere end hvad? … ca 60 cm fra hinanden give or take? Jeg observerede dette og undrede mig over hvor stenet det var at stå så tæt på en fremmed kvinde? Men det underlige ved det var, at det var helt afslappet. Jeg sad som sagt ned, men rejste mig hurtigt op da du materialiserede dig (hende her krævede lidt fokus du ve). Jeg følte øjeblikkeligt at jeg allerede kendte dig. Det var helt naturligt at hænge med dig. Samtalen flød og vi delte erfaringer. Det var fedt …og du stod bare der. Damn woman. Armene halvt over kors, med dit hvidvins glas næsten løftet op til ansigtshøjde i den ene hånd. Du virkede åben, engageret og lige så interesseret i det her som mig. Dog holdt du stadigt din respektfulde afstand. Du så mig an, I get it. Dine scannere og bullshit detector skruet helt op. Jeg så det godt forstår du, fordi jeg er selv sådan. A nigga ain’t born yesterday.

Og så mig i mit fresh. Plunge v-neck t-shirt, Nialaya armbånd, et par crisp pair of jeans (mørke buttons ups) og et stort nærmest leviterende cashmere tørklæde. Swagger på et hundrede, fordi det er sådan jeg somregelt ruller.  Men mens vi viber, så hører jeg ordet “vi” et par gange mens du kigger til højre (din venstre). Jeg tænkte ““vi”? hvad mener hun .. med.. vi?”

Og så igen “vi”… “vi rejste til, vi skal åbne en klub, vi skal… “ Alt imens Peter tænker “fuck det der “vi,”” men ja selvfølgeligt havde du en kæreste, og han var åbenbart også tilstede. Hvordan fanden havde jeg misset DEN detalje? … det ligner sgu da ikke mig?

Så jeg vendte mig om, kastede umotiveret indholdet af et vinglas i ansigtet på den nærmeste uheldige person (en ældre dame, gud velsigne hendes old ass), rev min t-shirt i stykker til hver sin side (for effektens skyld), skød brystet frem og skreg “NOOOOOOOOO” – hvorefter jeg hoppede ud af vinduet og tænkte kun på skammen og hvordan døden ville være en sød sød befrielse. Jeg smilede nærmest i hele 6 sekunder, og ikke meget mere da jeg til min store forbavselse opdagede at vi kun havde været på 1 sal .. ?  Så jeg stod nede på fortovet helt “A okay”, resterne af en t-shirt på armene, et rodet tørklæde fyldt med glasskår rundt om halsen, og min endnu ikke helt beach klare mave (min one pack) ud over det hele.

…og folk spørger mig hvorfor jeg ikke har en kæreste?

Be Sociable, Share!

•