Vi ønsker alle at vores egen forestilling om kærlighed skal opfyldes. Vi angriber forholdet med en forventning til hvordan tingene skal være, og alt som ikke stemmer overens med det paradigme er ikke godt nok. Vi tvinger vores partner til at “danse efter vores pibe”, og hvis de ikke gør det, så truer og manipulerer vi. Få har kapacitet til at lytte og tage imod kærestens smerte og frustration, for så eventuelt at bruge dette til videre udvikling i forholdet. Empati er en mangelvare these days, fordi samfundet værdilægger hårdhed, vrede, rigide holdninger og standpunkter.

Vi lægger vægt på en masse elementer, som oftest er alt andet end det essentielle og primære, såsom kommunikation og reciprokkerende forståelse. Vi har sexige partnere, i det rigtige tøj, det “perfekte udseende,” de korrekte handlinger, den fede bil og den lækre lejlighed – men forståelsen, åbenheden og accepten mangler. Hvad er der mest glæde i?

…the soap opera er ongoing. ….vi mennesker kan godt være lidt patetiske hva? Os allesammen.

Kan man være sammen med en person hvor man ikke kan få lov til at være sig selv 100%, med alle ens såkaldte fejl og mangler? Er det muligt at dele livet med en som ikke forstår og accepterer os? …og endnu værre, ikke vil kommunikere og forstå når man forsøger at åbne op. Kan man være sammen med en som spiller spil, og har en agenda for hvert ord og gestus?

Sidste år var jeg på en café med en pige som sagde “der er altid en magtkamp mellem ham og hende, det drejer sig bare om hvem der har mest magt …. men det her er nok ikke noget du forstår noget af, så jeg kan ikke forklare det til dig.” På det tidspunkt troede jeg hun var en person man burde tage seriøst, så udfra det synspunkt sad jeg lettere forvirret og uforstående overfor udtalelsen. Det var først senere fra en afstand og større forståelse af hendes personlighed, at jeg synes det var interessant at se hvordan den type menneske tænker.

Magtkamp? Jeg synes det virker en smule …barnligt, og muligvis være et kendetegn på et usikkert sind? Magt.. er det interessant? Bliver personen med magt reelt stimuleret af at have alt kontrol? …for ikke at snakke om den der bliver domineret. Det er vel bare et spørgsmål om tid før denne vågner op… ville jeg tro. Folk udvikler sig, og de fleste ønsker vel ikke at forblive i et stressende forhold. Udseende og charme only goes so far. Og omvendt hvorfor har folk behov for at være sammen med en de kan/vil dominere… for at have det godt med sig selv? Føle en sans for vigtighed, få respekt og bekræftelse? Who knows? og [stort suk]…egentligt who cares – men noget i mig kan ikke lade være med at undre sig. Har common sense og selvrespekt left the building? Er vi så optaget af at være i et forhold at vi går på kompromis med os selv?

Jeg hørte engang udtalelsen:

“insecurity is like cancer for relationships and being close to this type of person becomes such a burden.”

og til dem som er og bliver i det, sagde han endvidere:

“When you have differences, you must still be able to communicate… how else will you grow or even be together?”

Too serious? .. ja jeg ved det godt… nogen gange er det sådan du ve.

”..this ain’t politically correct … this might offend my ’political’ connects..” [Jay]

Kvinder mere uskyldige end mænd?

Min veninde sagde følgende:

“Kvinder har ikke hjerte til det, før eller siden føler de sig skyldige, og tilstår, HVIS de altså endelig gør det. Mænd får lige en high five af vennerne, og har glemt det dagen efter”

[Peter rynker panden, ånder hårdt ud gennem næsen, og stiller kaffen tilbage i underkoppen] …det lyder federe at sige jeg skodder smøgen, men jeg ryger ikke mere.

Så din tese er at kvinder ikke er utro, fordi de ikke har hjertet til det, men mænd er kyniske nok til bare at fyre den af? … er du sikker på den?

Jeg kigger rundt på hjemmedrengene. Samme blik på alle ansigterne der udtrykker ”Okay, skal du eller skal jeg?” Jeg drejer stolen tilbage til mac’en, kort tænke pause og … ”step aside son, big homey got this.”

[Peter rømmer sig ”erhm,” ..læner sig frem og smører ærmerne op. Frustration får ham først til at bide sig selv hårdt i knoerne, men til trods for den kun marginalt kontrollerede sindssyge, så formår han alligevel at starte seancen. Obama ville misunde diplomatikken].

Altså, hvis du spørger mig… så handler det nu ikke om køn, men mere om individer, og muligvis om man nu rent faktisk ER i det rigtige forhold? Så du skal længere ud på landet med den der ”mænd er nogle svin.” Du skal samtidigt også stå meget tidligere op om morgenen, forstår du hvad jeg mener frøken? De fleste af os har nok hørt, set eller direkte erfaret kvinder som er utro.

Nogle kvinder, såvidt jeg har observeret, har også haft erfaring med at påtage sig rollen som elskerinde. De har fundet / finder sammen med allerede afsatte mænd (uanset om det er kone/kæreste), og denne lettere tragiske situation bliver i enkelte tilfælde forværret af tilstedeværelsen af børn, dvs manden er far (ja hvad laver han!?.. we’ll get to that.. 2 sek..). Jeg har et par venner/veninder jeg eventuelt fornærmer med den udtalelse, men let’s agree to disagree. Vi kan stadigt hænge ud, jeg er bare ikke rigtigt enig i den opførsel (ej heller det manden har gang i vel at mærke).

Jeg udleverer ingen her og forsøger at holde mig objektiv, men vend dine kvindelige anklager i en anden retning, fordi alle os mænd herovre [i b-boy stance], står og ser på Jer, og vi kan ikke andet end at ryste på hovedet. Okay okay, vi har et par stykker herovre på vores side som heller ikke har helt ”rent mel i posen,” men dem har vi sendt til terapi. Vi havde en intervention… og jeg kan informere at situationen er under relativ kontrol. De er blevet nogle gode drenge nu. We promise [blink].

Men kvinder er ikke bedre  .. eller værre. Fordi vi ser en del damer der går amok, bogstaveligt talt taget med bukserne nede, benene oppe, fundet skjult i skabet hos venindens kæreste? Wow. Hvad handler det om? Ja vi ser og hører det hele. What? …u think we didn’t know?

Gifte kvinder flirter med mig, sender mig blikke og efter forvirringen aftager og den indre fristelse er overvundet, så står jeg tilbage med en dårlig smag i munden. ”Did she just…? What the… WHAT?” Du ved at den slags ting kommer tilbage og bider os alle i rumpetten. Desuden er det som at vise mig en buffet jeg ikke kan spise af. Jeg er ikke til dig woman. Du har truffet dit valg. Jeg står herovre ved single bordet, med all the single ladies ….. Beyonce.     … (så du hvad jeg gjorde der?).

Lad være med at pege fingeren af os, før i kvinder har fejet foran egen dør. Kaste sten, velvidende om at man bor i glashus og alt det der.

Generelt
De fleste af os har jo begået fejl mens man voksede op. Ingen tvivl. Ting er sket, men forhåbentligt har man lært lidt uanset hvilken side af ligningen man stod på. Lad os ikke pladsere skyld og dømme, men lad mig udtrykke at jeg mener utroskab, efter et vist opnået mentalt niveau, ikke holder homey. I fare for at træde nogen over tærerne … men er der mulighed for at utroskab udspringer sig fra et lidt barnligt sind og eventuelt ukontrolleret egoistisk begær? …at græsset føles grønnere på den anden side? Mange af dem man ser på arbejdet, i klubben, gaden eller fitness centeret ser jo dejlige ud, I get it. Fra en afstand er alt glamourøst, men problemet med begær er at det aldrig holder op. Så lad os satse på dem vi har og eventuelt get their fat asses i fitness centeret. .. yea I said it! ….din røv er stor og din krop er blød. Let’s go…

For mænd er det ofte bare den der førstegangs oplevelse når hun tager tøjet af. Noget nyt. For kvinder så tror jeg muligvis det kan være fordi de ubevidst vil ud af forholdet, tester grænser eller er blevet ignoreret i alt for lang tid. Deres behov er ikke opfyldt (sidste pointe går dog begge veje).

Noget at det værste er kæresten som beskylder en for ALT, selvom man intet har gjort. Krydsforhør hver gang man træder indenfor døren, ”Hvor har du været? Hvad har du lavet? Hvem snakkede du med?” [Stort suk]… forstår du ikke at dette er den HURTIGSTE måde at skubbe din partner ud i armene på en anden? Efter noget tid tænker de ”okay.. jeg har allerede betalt prisen, så hvorfor ikke også spise ’frugten’?”

Trust me son, jeg ved hvor udfordrende det kan være at finde en kvinde hvor tingene er ‘hånd i handske.’ Kvalitet hænger ikke på træerne. Når man så endeligt finder en, hvor trygheden er tilstede og man kan åbne op og give hende ens hjerte, og få hendes i retur.. er det så cool at misbruge denne tillid? Du behøver ikke svare mig, kig dig selv i spejlet og spørg. Alternativt så slå op med din partner og gå ud og leg. Er du single, så er du single.. go enjoy, men hvis ikke…

Sandheden kommer somregelt frem, om det så er 10 år frem i tid. Du er ikke CIA materiale. Du kan ikke slette dine spor så lad nu være, fordi du påfører dig selv smerte, for ikke at snakke om din bedre halvdel som sidder hjemme og venter.

…eller.. bliv ved… så lad os se hvad konklusionen er. Ikke få mig til at sige I told u so, .. cause I just told you so.

Honnør til de kvinder og mænd som har brændt nallerne, men taget ved lære af oplevelsen. Alt respekt til dem der har været igennem krigen og kommet ud på den anden side med større viden og perspektiv. At least you learned sumthin’ son. Individets rejse. Welcome aboard.

Under denne blogs udarbejdelse kom der nye kvindelige argumenter på bordet.. så emnet fortsættes muligvis i en blog near u. … som Bateman sagde:

”we’re not done yet.”

Jeg lagde mærke til dig lige fra da jeg kom ind af døren. Jeg lagde jakken, tog runden og small talkede med folk, hele tiden med det ene øje på dig. Du havde et eller andet and I liked it. Så hører jeg dit navn blive nævnt i en samtale, og det lyder dejligt eksotisk. Normalt er jeg ikke til korthårede kvinder, men du rockede det look rigtigt godt, den skal du ha’. Stramme sorte jeans, høje hæle. En løs silke-ish top. Armene fri. Ild i øjnene. Hele dig vibrerede af energi. Du lyste hele rummet op med din personlighed. Din tilstedeværelse var dominerende, men ikke på en ubehagelig måde. Folk lagde bare mærke til dig og den styrke du bar på.  Fascinerende. Hvad kan jeg sige? [trækker på skuldrene, og gør en grimasse der signalerer “hvad ved jeg?”].

Efter at have cirkuleret rummet, så kiggede jeg målrettet efter dig, men så at du havde sat dig tæt op af en anden kvinde. I snakkede intimt, så jeg faldt lidt tilbage og ville ikke forstyrre. Maden blev serveret og jeg faldt i snak med andre, og havde interessante samtaler. Du blev glemt. Men under desserten, mens jeg sad med munden fuld af god kage, intens som tigers woods i klubben efter damerne, så stod du der pludseligt igen. Nu ville DU snakke med MIG. Du var høj like a muhfucka. 180 med hælene, eller var det minus hælene? Det med ild i øjnene var vist no joke. Jeg havde kun, indtil der, set dig på afstand, men helt tæt på så var din tilstedeværelse og øjne endnu vildere!

Så en mand som moi rejser sig selvfølgeligt op og ser på dig. Jeg lytter og lægger mærke til ..ja alt. Jeg vil se hvad du er for en skabning. I wanna hear this. Tatoveringer alle mulige spændende steder, rejst meget, selvstændig, flere bolde i luften, produktiv, aktiv, og altsammen med et smil på læben, og atomlys i de der smalle spidse intense øjne. Der var et eller andet ved dig som jeg ikke kunne sætte fingeren på? Det var som om du hele tiden var på randen til at blinke, lidt som om du vidste et eller andet vi andre ikke havde forstået. Fuck du var spændende! De der høje kindben, den velformede bagdel (man lægger jo mærke til det – altså når du ikke ser at jeg ser), de veltrænede lår, lange velplejet negle som var sådan lidt old school, men på den helt rigtige måde. Og så osede du af kvindelig sexuel styrke. Osede. Jeg tænkte at med dig, så skulle man “put in some overtime,” hvis man fandt sig selv i en situation hvor man skulle være intim med dig. Er du med på hvad jeg insinuerer?

Du var spændende.. fik jeg sagt det? Du gjorde et indtryk på mig. Så vi står der midt i desserten, begge helt rettet op mod hinanden, vores ansigter ikke meget mere end hvad? … ca 60 cm fra hinanden give or take? Jeg observerede dette og undrede mig over hvor stenet det var at stå så tæt på en fremmed kvinde? Men det underlige ved det var, at det var helt afslappet. Jeg sad som sagt ned, men rejste mig hurtigt op da du materialiserede dig (hende her krævede lidt fokus du ve). Jeg følte øjeblikkeligt at jeg allerede kendte dig. Det var helt naturligt at hænge med dig. Samtalen flød og vi delte erfaringer. Det var fedt …og du stod bare der. Damn woman. Armene halvt over kors, med dit hvidvins glas næsten løftet op til ansigtshøjde i den ene hånd. Du virkede åben, engageret og lige så interesseret i det her som mig. Dog holdt du stadigt din respektfulde afstand. Du så mig an, I get it. Dine scannere og bullshit detector skruet helt op. Jeg så det godt forstår du, fordi jeg er selv sådan. A nigga ain’t born yesterday.

Og så mig i mit fresh. Plunge v-neck t-shirt, Nialaya armbånd, et par crisp pair of jeans (mørke buttons ups) og et stort nærmest leviterende cashmere tørklæde. Swagger på et hundrede, fordi det er sådan jeg somregelt ruller.  Men mens vi viber, så hører jeg ordet “vi” et par gange mens du kigger til højre (din venstre). Jeg tænkte ““vi”? hvad mener hun .. med.. vi?”

Og så igen “vi”… “vi rejste til, vi skal åbne en klub, vi skal… “ Alt imens Peter tænker “fuck det der “vi,”” men ja selvfølgeligt havde du en kæreste, og han var åbenbart også tilstede. Hvordan fanden havde jeg misset DEN detalje? … det ligner sgu da ikke mig?

Så jeg vendte mig om, kastede umotiveret indholdet af et vinglas i ansigtet på den nærmeste uheldige person (en ældre dame, gud velsigne hendes old ass), rev min t-shirt i stykker til hver sin side (for effektens skyld), skød brystet frem og skreg “NOOOOOOOOO” – hvorefter jeg hoppede ud af vinduet og tænkte kun på skammen og hvordan døden ville være en sød sød befrielse. Jeg smilede nærmest i hele 6 sekunder, og ikke meget mere da jeg til min store forbavselse opdagede at vi kun havde været på 1 sal .. ?  Så jeg stod nede på fortovet helt “A okay”, resterne af en t-shirt på armene, et rodet tørklæde fyldt med glasskår rundt om halsen, og min endnu ikke helt beach klare mave (min one pack) ud over det hele.

…og folk spørger mig hvorfor jeg ikke har en kæreste?

…sad og tjekkede Euromans hjemmeside og sitet anbefalede sommer jakker fra ”jack & Jones… ?” [Peter ser rundt på de andre i lokalet for at se om der er noget han har misforstået? Men ingen reagerer?] Jack & Jones? Really? Siden hvornår er DET blevet stuerent son? ..

… men det var en mindre digression. Fortæl mig hvorfor er det at kvinder / piger har det med at være så negative overfor hinanden? Hvis du sidder med din veninde og viber, og der i samme lokale befinder sig en anden lækker kvinde, så vil der ofte være en chance for at veninden rynker på næsen, efterfulgt af en nedladende kommentar. ”Ej hun ser billig ud hende der.” [for anden gang så kigger Peter rundt på de andre tilstede, for at se om det er skjult kamera? Ashton…?].

Peter: ”Billig? Er vi enige om at vi snakker om hende den høje brunette med det lange glatte svævende hår, iført christian louboutin sko, sort belanciaga taske, stramme jeans og en brun bruns bazar sommer top ting? Små b-cup bryster (ja B-cup er små – don’t kid yourself), ansigtet som Megan fox, Ray Ban wayfarers og bogen ”1q84,” af det Japanske geni Murakami under armen? Hvordan ser HUN billig ud?”

Veninde: ”Det… gør hun bare. Der er noget med hendes tommelfinger som er suspekt.”

Peter:  ”Nå ja selvfølgeligt. Tommelfingeren. Right..”

Prøv det her. Næste gang du sidder med din kvindelige kompagnon (ikke kæreste forhelvede mayn, den går ikke, men din veninde), og når en anden stilfuld lækker kvinde går forbi, vend dig om mod din veninde og sig følgende: ”Shit mand, hun virker som en tilsyneladende høj kaliber kvinde hende der! Hun har stil er du ikke enig?” … og så sæt dig tilbage and enjoy the show. Læg nu mærke til hvordan din ellers snakkesagelige veninde, for første gang ever ikke kan finde ordene. Det er meget muligt du oplever at hendes ansigtsmuskler trækker sig sammen, som om hun lige har mødt en citron hun ikke kunne afslå. Hun ved godt, at hende du refererer til er lækker, men DET vil hun for alt i verden IKKE indrømme. Sig mig engang er du sindssyg? Det er jo en konkurrenten!

Og så kommer den klassiske ” jeg kan altså sagtens anerkende når jeg ser en cool pige, men hende der er altså bare ikke lækker.. der er hun bare ikke…altså” og så strutter din veninde lidt med læberne. Har du lagt mærke til når pigerne gør det? Det der lidt sassy look, hvor de ligesom presser læberne lidt frem og sidder i deres bedste ”JA-det-sagde-jeg-faktisk, og-hva’-vil-du-gøre-ved-det?” stilling? Kender du ik’ den stilling? Jeg har somregelt lyst til at spise den stilling… elsker sassy, men det er en anden blog.

9 ud af 10 gange er det ovenstående scenario som er udfaldet. Tror du ikke på mig? Prøv det, og lad mig høre om din erfaring. [Peter stiller sig lidt tilbage, afventende med armene over kors, B-Boy stance ...bitch].

En gang om året eller måske to, så falder man over en kvinde som muligvis har lidt kæreste potentiale, og i denne situation er jeg selv godt klar over whats’up, men engang imellem vil man gerne lige have en second opinion på emnet. Men selv her (med alt respekt) synes jeg at man skal være liiidt .. kildekritisk. Tage rådene med et gran salt, fordi kvinder støtter sjældent kvinder. Det er som om at da alle pigerne blev født, så kiggede de på hinanden, trak på skuldrene og aftalte ”okay, fra nu af er det ethvert hunkøn for hende selv, og gud forbamme mig vel hvis du står i vejen for min lykke? Got it? Okay see you later bitches…”

Mænd gør det også …men nu snakker vi altså lige om damerne u dig?

Det er lang tid siden jeg har været så spændt på en ny kunstners debut, og jeg bruger ordet kunstner helt bevidst. Da man hørte om Drake (før ”Thank me Later” albumet), så var der en stærk buzz omkring ham, og alle snakkede om at den næste superstjerne var på vej etc. Men jeg må indrømme at da jeg lyttede til Drakes album, så synes jeg det var ALT for stillestående og poleret – lidt for meget sang. Det hele var på grænsen til at være direkte kedeligt synes jeg. Han er talentfuld, men der er ikke nok Omph i hans musik, hvis du spørger mig.

… men ENTER Yelawolf! En whiteboy fra Alabama… Jeg faldt helt tilfældigt over hans video “pop the trunk” (se nedenfor) på youtube. De første 10 til 20 sekunder af videoen var jeg ved at klikke videre. Det lød tamt og hvem var ham den nye whiteboy som nu tror han kan rappe som Em’? Fuck det, tænkte jeg.  …men så begyndte han at rappe….. ”WHAT!?” DET er eddermame gangsta’ sheeet, og musikken oser af det sydlige USA. Jeg er normalt ikke helt pjattet med the dirty south, men Yelawolf banger. Og hans video er fed! Minder lidt om Eminem fra Marshal Matters tiden. Det som jeg kan respektere ved Yelawolf er, at han ikke prøver at være noget han ikke er. Samtidigt er han åbenlyst teknisk dygtig og talentfuld. Han har sidenhen signet til Eminems Shady Records (12 Januar), og Em’ siger selv at de to (EM og Yela) ikke kan sammenlignes, da yelawolf har en helt ny lyd. Store ord fra en af hip hoppens mest sælgende.

Yelawolf, som hedder Michael Wayne Atha (1979’er), er halvt hvid og halvt Cherokee indianer. Han er vokset op i arbejdsklassen og hans mor fik ham da hun var 15. Han er en ivrig, og efter sigende, dygtig skater, og han hører på alt slags musik (nævner ofte Muddy Waters).  Han indrømmer selv at hip hop er ”sort” musik, og det faktum skal man respektere. Han går videre til at sige at ingen hvide kan eller burde bruge ordet nigga / nigger – ”Never drop the N-bomb, you will never EVER be allowed to say it.” Yelawolf rapper som den mest inkarnerede sorte rapper fra den mørkeste ghetto, og musikken er god, ond og tung.. TUNG hip hop. Det er ikke for alle, men dem der er nede med stilen ved hvad jeg snakker om.

Han har udgivet en mixtape kaldet ”Trunk Muzik” – Check især:

• Pop the trunk
• Get the fuck up
• That’s what we on now (tung gangsta’ shit homie – seriøst)
• Love is not enough
• I wish – med den altid geniale Raekwon (hvilket I sig selv er et blåstempel – altså at yelawolf som en hvid undergrunds rapper har Raekwon fra Wu-tang med på tracket. DET er crazy).

Yelawolf’s debut album “Radioactive” under Shady Records skulle gerne komme til sommer – med produktion og gæste optræden fra selveste Slim Shady med flere.

Jeg går all in og siger at Yelawolf er the next big thing… langt større og mere interessant end fx Drake… med alt respekt selvfølgeligt.

“Considering where I’m from and the shit I’ve been through, it’s hard to put into words what partnering with Shady means to me, my team at Ghet-O-Vision, and my state of Alabama. I can tell you that when you’re willing to give your life up to see a dream through, the reward is great. And now that I’ve become an apprentice to one of the greatest artists in the world, my potential reaches beyond anything I ever imagined. Let’s kill this shit.” [Yelawolf 2011]

Se Videoen til Pop the trunk her:

Andy Warhol var blandt de mest kendte pop art kunstnere. Warhol blev 59 år gammel (1928 – 1987), og var et multitalent der lavede alt fra malerier, film, album covere (print/tryk), musik og var både boheme, kendis, mainstream og rebel på samme tid. Hans mere rebel agtige periode var nok mere i 1960′erne, hvorefter han var mindre relevant i 70’erne (kritiseret for at være for meget forretningsmand og ikke nok kunstner), for derefter igen finde sin plads i mainstream kunst i 1980′erne. Han er blandt en eksklusiv lille “klub” af kunstnere, der har solgt et kunstværk til 100 millioner Dollars (Eight Elvises).

I 60’erne startede Warhol et studie ved navn The Factory og her lavede han sine meget genkendelige malerier af ærke amerikanske kendisser og produkter såsom Elvis, Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Coca Cola flasker og suppe dåser. Senere i 1980’erne malede han portrættet af Michael Jackson som en hyldest til datidens mest solgte album ”Thriller.”

Selvom Warhol selvfølgeligt blev kritiseret for at dyrke og bukke under for masse kulturens aspekter, så var der intet der kunne stoppe hans indflydelse på især den amerikanske, men også globale kunst kultur trend – på godt og ondt.

Det er ironisk at Warhol var en rebel i kunstens verden, da hans brug af mainstream genstande var hans modus operandi. Rebel og mainstream er generelt to modstridende fænomener. “Mainstream” er i mange kredse et meget negativ ladet ord, men Warhol var det ypperste eksempel på at man kan se kunst og æstetik i alt. Selv de mest gængse produkter og mest profilerede personer, kunne stadigt være unikke, særprægede og “undergrund,” hvis anskuet “the Warhol way.”

Warhol var manden der fandt på sætningen / udtrykket :

“15 minuttes of fame”

og om Hollywood sagde han:

“I love Los Angeles. I love Hollywood. They’re so beautiful. Everything’s plastic, but I love plastic. I want to be plastic.”

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Selv den største mest bad ass gangster eller kriminel søger jo et netværk, hvori han kan udleve sin kriminelle tilværelse (og tjene penge). Det unge urbane og trendy crowd søger også den sociale status og anerkendelse af andre ligesindede (Vesterbro?). Elite soldaten har sit team. Selv Gaddafi har sin familie, sit politiske netværk og sine styrker. Uden disse ville han for længst være pillet af magten. Pointen er at vi lever og agerer i sammenspil med andre, uanset hvor meget lone wolf man gerne vil være.

Hvis nu vi siger at utopi er den tilstand hvor alle er glade. Medfølelse og forståelse er de højeste idealer. Hvis det er standarden, hvor tæt på denne ide/teori tror du vi mennesker kan komme? Sådanne tanker undrer mig. Jeg læste engang:

“when you come to this earth, if you can’t make it a better place, then at least don’t make it worse.”

Det ræsonnerede med noget i mig, men samtidigt tror jeg de fleste af os ofte søger at optimere vores egen situation. Vi tænker mest på os selv, vores problemer og hvor den næste ”dosis af glæde” skal komme fra. Enig?

Sjældent er det at man er opmærksom på mennesker omkring os. Vi har travlt med vores. Som ung så er denne medmenneskelighed endnu mindre udviklet, fordi man forsøger at holde hovedet over vande, overleve det sociale spil og finde sin plads i livet.  Man gør sig erfaringer med at såre og blive såret – bevidst og ubevidst. Først senere i livet opnår man eventuelt den forståelse at “når andre omkring mig har det godt, så vil jeg også personligt befinde mig en den bedst mulige situation.” Mange af os tænker dog modsat; ”Hvis JEG ikke har det godt, så skal hun/han fandme heller ikke nyde godt! Fuck dem” – Misery likes company.

Vi lever ikke som isoleret øer, uden behov for hinanden, som man siger. Hvis vi skal være helt ærlige, har vi så ikke brug for vores bedste ven? Vores familie? Vi har alle somregelt som minimum 1 person som står tættere på os end andre, og denne person gør vores liv lidt federe. Hvis du ikke har det, …så går du glip af noget.  Skræmmende er det samtidigt at isolation, depression og selvmord, aldrig har været så gennemgribende fænomener i vores vestlige samfund som idag.

For at føle denne samhørighed med bare nogle få individer omkring os, så er vi nok nødt til at udvikle en vis portion social intelligens. Med dette menes at man bliver lidt mere opmærksom på de signaler ens sfære udsender. Man læser folk lidt bedre, og evt. begynder at se på meningen bag ordene. Hvad er grunden til denne persons frustrationen?  Hvor kommer denne ”berettigede vrede” fra? Dette påkræver dog at man har det der ekstra overskud til at tænke i de baner.

Ofte lægger vi slet ikke mærke til, at andre faktisk ikke har det så skide godt. Mange mennesker, er jo dybest set ligeglade med andre. Man skal vågne lidt op og gøre sig nogle erfaringer før man tilegner sig denne form for intelligens… ville jeg i alt min ydmyghed mene.

Vi opnår højst sandsynligt ikke utopi, men det er en god standard at forsøge at leve op til, synes du ikke? Alle skal have lov til at være frie og opnå deres potentiale, sålænge dette ikke er på psykisk eller fysisk bekostning af andre. Det må være reglen. En sejr vundet ved at sable andre ned, er det ikke tomt og lettere overfladisk?  Uanset hvor syg i hovedet du er, hvor glad er du når du sidder der alene med alt din magt og penge, uden nogen følelsesmæssige bånd til andre? Du vandt pengene, jobbet, damen /manden, positionen, men mistede din medmenneskelighed i processen. Selv den koldeste skid ved som oftest at han fuckede op… men man kan vælge at skrue ned for den stemme der stikker i baghovedet.  Du ved godt hvad jeg mener.

…var det for seriøs en skrivelse?  Vi kan jo ikke være hardcore 24/7. Et flertal af os føler jo smerte og ubehag til tider. De fleste af os græder vel en tåre eller to i det private…

…er det kun mig? Okay…

Murakami er født i Tokya 1963 og gik på Tokyo National University of Fine Arts and Music, hvorfra han har en BFA, MFA og en PhD. Han er klassisk trænet, og Ph.D’en er relateret til den traditionelle Japanske nihon-ga stil.

Han anser sig selv som en student af modernet nuværende Japansk kultur. En af hans mere kendte galleri shows (som senere er gået hen og blevet en stil han er kendt for) var/er ”Superflat,” hvor temaet var hvordan verdenssamfundet, tiltagende er gearet mod masse produktion.

Murakami har også sammenarbejdet med Marc Jacobs, hvor de blandt andet har skabt håndtasker for Louis Vuitton.

“We want to see the newest things. That is because we want to see the future, even if only momentarily. It is the moment in which, even if we don’t completely understand what we have glimpsed, we are nonetheless touched by it. This is what we have come to call art.” [Murakami]

Han har også arbejdet sammen med Kanye West og designet et par covers til Kanye’s udgivelser (singlen ”Stronger” og albummet ”Graduation”)

Han er helt sikkert en spændende modernet kunster, med fingeren på tidens puls. Hold øje med ham.

Snakker vi om facebook, eller snakker vi virkeligheden? Snakker vi image eller snakker vi fakta? Hvad er det vi snakker om?

Aaron Sorkin (manus forfatter, “The Social Network,” West wing” etc.), mente at når han observerede hvad folk skrev i deres status linje på facebook, så anså han dette som en slags performance. Folk har en “social medie personlighed,” som ikke altid stemmer overens med virkeligheden. I hvertfald ikke 100% Efter at have tænkt lidt over dette citat, og set hvad vi skriver i vores updates, så er jeg tilbøjelig til at være enig.

Jeg deltager selv i spillet og er derved selv i skudlinjen for kritik … men når det så er sagt, så er der altså nogen få muhfuckas som tager det hele til ”næste niveau,” med fuldkommen ligegyldige opdateringer hver halve til hele time. Yeah I said it. Er du virkeligt SÅ tørstig efter opmærksomhed? Really? Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke rullede med øjnene i ny og næ, MEN samtidigt kan det jo være sjovt og underholdende,  så jeg burde holde min kæft. … men i visse tilfælde er det svært.. svært siger jeg til dig.. … [bider sig selv i knoerne]…

Jeg skal selvfølgeligt være liiidt forsigtig med at sætte folk i bås udfra facebook, fordi jeg hader selv når folk gør det ved mig. Så jeg ser ironien i det. Når man får en smiley her, og en like der, og det faktum at du ser billeder fra festerne med let klædte kvinder, betyder det så at virkeligheden reelt afspejler alt denne internet action? …I wish. Hverdagen er ikke kun store smil, druk, hor og good times. Men du ser jo ikke billederne når jeg står op om morgenen med tvivl i hjertet, sammenbidte tænder, rynker i panden og et bekymret sind. Man ser ikke billederne hvor silikone baben ser sig selv i spejlet med tårer i øjnene og ondt i maven, fordi hun ikke føler sig accepteret eller god nok. Ingen uploader billeder af dem selv når de har mistet kæresten og har det værst. Nej det eneste vi ser via de sociale medier er somregelt folks bedste og mest præsentable side, festerne, smilene og alle internet flirts. ..med tryk på ordet internet.

Min homie fortalte mig at jeg skulle være forsigtig med hvem og hvad jeg giver likes, fordi det kunne skade mit … ”image?”  .. Skade mit image? Nu er han brand manager, så han tænker naturligt i de baner, men jeg forstod ikke helt at jeg skal holde mig selv tilbage for at give en person et kompliment/opmærksomhed fordi det kunne skade mit eget rygte. Det er muligt at det er sådan verden fungerer, men det er fucked up.

Der er også flere som gør alt hvad de kan for at VIRKE som om de er the shit 24 / 7 …men er det nu også sådan homie? Er det? Tror du virkeligt at fyrerne svømmer i cuties, og damerne altid er i Saint – Tropez med små bikinier, mens de drikker champagne på en yacht og samtidigt bliver forgudet af mænd? Er han/hun SÅ populær i virkeligheden, som vedkommende tilsyneladende er på facebook? Der er selvfølgeligt nogen som er det, men vi ved alle hvem de er …og ikke er.

Jeg har oplevet flere gange at blive dømt og vurderet baseret på min egen facebook. ”Ej du snakker jo med alle de der silikone damer!” Hvilket er et udsagn der er fuldstændigt ridicules i sig selv. Og nu når vi er inde på det, hvad er så alt denne negative snak om silikone? Hvis en kvinde føler hun vil have større bryster, for whatever reason, så lad hende gøre det. Lev og lad leve. Er hun mindre intelligent pågrund af det? Så det er altså kun kvinder uden silikone som er noget værd? …ELLER er du i alt hemmelighed lidt jaloux / irriteret fordi du ikke tør gøre det samme, i frygt for at blive sat i bås? Hvem er vi andre til at dømme det? Jeg kender (naturligvis), flere knivskarpe blonde kvinder både med og uden store silikone bryster, som kan løbe ringe rundt om vores andres intellekt. At dømme en kvinde på at hun har silikone og/eller blondt hår, er det ikke det samme som at sige sorte er dumme, mænd er bedre end kvinder og homoseksuelle er forkert på den? Had pakket ind i anderledes emballage, er stadigt had.

På den anden side, så er der også en del kvinder som tror, at hvis de bare HAR et par silikone bryster, så er de helt automatisk lækre babes.  …nope.

Så hvad er min pointe? Jo… nej vent.. jeg mistede tråden.. fuck it. 2 sek.. jeg skal ind og opdatere min facebook – jeg så en dværg klædt som en klovn, med store sili tits løbe forbi mit vindue. … nej det gjorde jeg ikke, men et eller andet skal jeg jo opdatere min facebook med… du ve.