Se interview med bassisten, Fieldy, på videoerne nedenfor.

Enjoy,

Rock And Roll!!

Se The Roack And Roll Photo Session, samt det store eksklusive interview på videoeerne nedenfor.

Enjoy,

Rock And Roll!!

Fotograf: Kirk Richards Poolboy: Lars Poulsen Styling: Nikolai Nalu Make up og hår: Josefine Bazin Tøj fra: Agent Provocateur Videoredigering: Sebastian Fernblad Idé af: Nikolai Nalu

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Interview part 1:

Interview part 2:

Interview part 3:

Interview part 4:

Fotograf: Thomas Fryd Make Up: Thomas Bickham Interviewer: Nikolai Nalu Location: Kvægtorvet, TV2 Styling: Nikolai Nalu Streetwear fra: Flavour Transkribering: Stine Thomsen

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Læs uddrag fra det store interviev med Henrik Skovgaard nedenfor:

Vi sidder her på Kvægtorvet på TV2 i Odense med Henrik Skovgaard  – velkommen til. Den uofficielle danmarksmester i antal nyhedsoplæsninger. Er det rigtigt?

Det kan ikke være uofficielt, hvis man foretager en matematisk optælling. Så vil jeg vædde med, at jeg har en danmarksrekord i antal nyhedsudsendelser. Nu har jeg selv lysteligt talt det sammen, både de store hele udsendelser og de små korte halve, men hvis man tager hele lortet med, så rammer vi i talende stund, noget der ligner 8000 udsendelser. Der ikke nogen andre, der kommer i nærheden i det. Der er selvfølgelig Jes Dorph, men han har selv overgivet sig og erkendt, at jeg har rekorden. Han ville simpelthen selv gerne have den rekord, vi har sådan en lille konkurrence kørende. Ha ha ha. Og det er altså kun de sidste otte år på TV2.

Er du Danmarks bedste nyhedsoplæser?
Nej, det er jeg fandme ikke. For det kan man ikke måle, hvad er det? Hvis du spørger mig, får du ikke at vide, hvem jeg synes, der er den fedeste. For det første er det fuldstændig ligegyldigt, og for det andet er jeg den sidste, der skal svare på, om jeg er den bedste eller om Jes Dorph er den bedste. Det er jo en fuldstændig subjektiv ting for den seer, der sidder og kikker på det. Der er hundredvis der i dag er nyhedsoplæsere. Det kan man ikke lave en konkurrence ud af, men man kan hurtigt fornemme, om seerne synes, det er okay, det du laver. Men når der kommer nogen hen til mig og siger, det er godt, det du laver, må man tænke på, hvad alle dem der ikke kommer hen og klapper dig på ryggen tænker. Er det fordi de synes, du er et dumt svin? Men man kan jo ikke please alle.

[…]

Det er vel vigtigt, hvem der sidder ved roret?
Det er vigtigt fra stationens side, hvem der er værter – det er sgu vigtigt. Nu sidder jeg igen og taler min egen position op, som om det er noget, der er pisse vigtigt. For at undgå at jeg går hen og bliver så pisse vigtig, så jeg bliver selvfed, prøver jeg altid at være ydmyg i forhold til det, der foregår bag mig – dem der trykker på knapperne, og dem der laver indslagene. Man skal sgu tage sig selv i nakken, så man ikke begynder at svæve på et tidspunkt og tro, man er Guds gave til menneskeheden, bare fordi man sidder der og rabler nogle ord af sig. For det er hårdt arbejde.

Er det stress?
Ja, det er det nok de første fem til seks år, men så lægger det sig. Ej, jeg er blevet så meget sovset ind i morgen, og den måde vi gør det på. Hvis jeg kan se, at tingene går hen og bliver stresset, så ved jeg, hvornår jeg skal træde på bremsen, og hvornår jeg skal træde på speederen, jeg kan tage det med ro når det tillades i produktionen. Selvfølgelig er det stress, men man lærer jo at håndtere det. Der er også gået mode i det der stress. Altså hvis folk har det lidt skidt så, ’ej, jeg har stress.’ Alt er bare blevet sådan ’stress’ i dag. Nej, knald på og adrenalin og det pumper rundt og det er skide sjovt.

[…]

Når du sidder og spørger folk, hvor meget af det har du så selv skrevet – du sidder ikke bare og læser op vel?
Nej, jeg laver oftest mine egne lines. Så kan det godt være, at noget der er linet op, er skrevet ind i vores dagbog – vinklen er det og det, og at jeg kan spørge om det og det. Men det er mig selv, der producerer det. Men nogle gange er der så meget pres på, at jeg siger til redaktionssekretæren, som jo er hærføreren på den udsendelsesrække vi har om morgenen, ’ved du hvad, jeg har så skide travlt, jeg kan ikke nå det, kan du ikke udtænke nogle spørgsmål, så jeg har noget at forholde mig til.’ Uden at være opblæser – altså opblæser – så sætter jeg en ære i også at forklare, at jeg altså også er journalist og udøver et journalistisk stykke håndværk, og det ligger primært i live-udsendelserne.

Tror du godt folk ved det?
Det ved jeg ikke, men det skal de vel egentlig heller ikke, de skal bare æde produktet, når det kommer. De skal ikke spekulere på hvordan jeg gør det, men bare tage imod. De skal ikke sidde og tænke på ’ej, hvor har han haft travlt.’

En af grundene til at vi valgte at interviewe dig er netop, at du skiller dig ud, og på mig virker det som om, at du har en ambition om at være forgangsmand inden for dit fag. Du taler lidt hurtigere og lidt sjovere og fortæller nogle jokes. Du virker lidt amerikansk. Og du er en af grundende til, at jeg gider se nyhederne mere end før. Er det et tilfælde, eller har du de der ambitioner om ’kom nu Danmark, nu skal vi fandme op i tempo og være lidt kække,’ eller er det bare tilfældigt?
Jamen hvis det ér sådan, som du siger, så er det et lykkeligt sammentræf af, at det jeg godt kan lide at gøre, det kan du godt lide at se på. Det er sikkert nogen, der synes det er forfærdeligt med ham der, han er lidt for kæk. Men jeg har hørt det før med den amerikanske aura, det har jeg hørt andre sige, at jeg har noget i den stil. Jeg har en god kollega, som havde besøg af en amerikansk ven, som ikke forstod en skid dansk, men han så nyhederne og sagde, ’hey he’s got that, that kind of feeling, I don’t know what, but…’ Han kunne i hvert fald genkende noget hjemmefra, om det er godt eller skidt, det ved jeg ikke.

[…]

Hvad hvis du kikker på udlandet, er der så nogle fra CNN du synes er cool (idoler)?
Nej, det har jeg ikke. Men jeg synes David Letterman, det er en anden rolle, og det er ikke nyheder, men han er suveræn. Han har lavet det program så mange år, og han opfinder sig selv hver aften. Det er dybt imponerende, at han kan blive ved. Jeg ved godt, han får en kæmpe hyre, så kan det godt være, man kan. Det som han laver, og det jeg laver, er jo ligesom en komiker, for det handler om timing. Timing er ufattelig vigtig i den her sammenhæng. Jeg blev meget glad for nylig da Michael Kamper stoppede, så holdte vi en middag, og da han holdte tale, sagde han til mig, ’og Henrik, pausens mester.’ Lige det der med at holde en pause, det synes han åbenbart jeg er god til. Jeg lægger ikke selv mærke til det, men det blev jeg sgu glad for at høre, for hvis man kan kommunikerer ved at holde kæft, så er man kommet langt ik?

Har der været nogle gange, hvor du har tænkt, ’ej, ham der ham tør jeg sgu ikke snakke med og så live på TV,. Tænker du, ’Åh åh, nu bliver jeg sgu nervøs,’ hvis nu det er statsministeren eller en hotshot’?
Jo jo, det er klart, at hvis det er statsministeren. Men han vælger jo med omhu, hvornår han skal gå på ikke. Men det med at være nervøs, altså, jo det kriller lidt ekstra, hvis det er statsministeren, men det sætter mig ikke mat, det gør det bare mere spændende. Der er ikke mere eller mindre respekt, fordi det er statsministeren.

[…]

Har du nogen ambitioner på fagets vegne, hvis nu det var dig, der sad på toppen af kransekagen?
Ja jeg kunne godt tænke mig, at vi havde lidt mindre lemming-effekt.

Hvad er det?
Jamen det er, når en eller anden historie bliver søsat i et medie, og at vi så alle smider, hvad vi har i hænderne og løber efter den historie og dyrker den i evigheder. I stedet for at vi var dem, der sagde ’den gider vi ikke løbe efter, vi finder vores egen historie.’ Det er ikke kun os, det er alle medierne, der pisker efter den historie. Det er lemmingerne, der vandre mod havet, og kaster sig ud i det, det er lemming-effekten. Det kan jeg godt være lidt træt af. Det gør vi også på morgen, det ved jeg godt. Og vi har jo heller ikke ressourcer til at finde historier, der kan fælde en minister hver anden dag.

Men er det ikke fordi historien er vigtig nok?
Jo, men der er måske nogle historier vi glemmer at lave. Man kunne jo sige, nu skal der nedlægges en skadestue eller et hospital, WOW. Men grundlæggende kunne man tænke på, hvor mange der er hjemløse, de er der sgu da stadig. Jeg synes, det er fedt, når vi kan skabe en debat omkring, hvordan vi behandler vores psykisk syge, den sag som vi kørte op. Der så vi også en lemming-effekt. Men der var nogen, der tog fat i noget, som man normalt ikke tænker på. Lige pludselig blev det afsløret, at der var noget, der skulle kikkes efter i sømmene. Det er pisse godt gået. Man kommer ind på et område, som normalt ikke bliver berørt i nyhedsstrømme. Hvor det normalt handler om ’soldater hjem fra Irak – ’nej, vi skal blive,’ eller ’folkepensionisterne skal have mere varetilskud.’ Sådan nogle lidt lette ting, altså substansen er god nok, men jeg synes vi nogen gange glemmer de ting der virkelig betyder noget.

[…]

Du har på et tidspunkt sagt, at du hader politiks korrekthed.
Ja det gør jeg også

Hvad betyder det?
Politisk korrekthed er et tegn på, at man ikke har nogen nosser selv. Jeg synes, vi er blevet meget ens, vi er blevet et midtbanefolk. Vores grænser for hvor langt vi kan gå til siden, er snævret ind, vi er blevet meget smalle et eller andet sted. Hvis man kikker på det politiske liv, så det der forfærdelige ord, der hedder konsensus. Altså jeg troede demokrati var mangfoldighed, men nu skal man være inde på midten. Dem der har midterstemmerne, har magten. Tidligere tider, hvor vi havde kommunister, socialdemokrater, liberalister og konservative, var der ideologier, som satte nogle skel, og der var sgu et stykke vej mellem dem, men vi er blevet så homogene i samfundet, at vi alle klumper sammen inde på midten. Det er blevet lidt gråt og kedeligt. […] Politisk korrekthed det er jo også øh… Jeg er selv ryger for eksempel.

Hvordan har du det med det?
Det har jeg det skide dårligt med, fordi jeg ved godt, det er forkert. Jeg fører en mange-fronts-krig. Jeg har blandt andet en front derhjemme, min bedre halvdel, min kone, som ikke er ryger, og som fuldstændig har ret, når hun siger, ’du skal ryge udenfor, ‘ og det gør jeg også. Nu har vi fået en datter, og så siger hun ’du burde helt holde op, ‘ ’ja, det ved jeg godt, det ved jeg godt.’ Det samme mantra hører jeg herinde, hvor vi bliver skubbet helt ud, altså vi står udenfor og ryger. Men jeg har også hørt på et tidspunkt, at man bedømmer demokrati på, hvordan man behandler mindretallet. Jeg synes nogen gange, der går lidt heksejagt i det, fordi det er politiks korrekt, ikke at ryge. ’Ja, det ved jeg godt.’ Vi er nærmest stigmatiseret og dæmoniseret. Jeg kunne være lige så harm og sige, jeg gider ikke se på alle de, der løber kondiløb inde midt i byen om morgen i de der grimme dragter og de der løbesko – gider i holde op? Men det hjælper jo ikke noget, fordi jeg er i mindretal.

Jeg kan godt se din pointe, men det ligger vel i argumentet med, at det generer andre og det er sundhedsskadeligt.
Den æder jeg lige med det sammen. Men jeg behøver vel ikke at blive trampet på, mens jeg fordærver mig selv. Alle må jo i dag pege fingre af dem der ryger, det er jo social lavstatus at ryge i dag. Jeg vil bare nødigt stemples som storforbryder. Og det er ikke forbudt at ryge endnu, skulle jeg hilse at sige.

[…]

Hvad ville du lave, hvis du ikke var nyhedsoplæser?
Åhh for fanden mand, det er pres, du kommer med der. Nu har jeg kørt nogle forskellige løb, altså ræs. Hvis jeg kunne gør det til en levevej, ville det være sjovt, for jeg kan se, det ikke går så tosset med det, men jeg er blevet for gammel til det. Men noget konkurrence af en art.

Hvor gammel er du?
Jeg er 43. Men mine barndomsdrømme var sådan nogle barnlige drømme. Jeg ville enten være pilot, professionel fodboldspiller, meteorolog, journalist eller kok. Men den med kok fik jeg hurtigt slået ihjel, for min kære onkel var chefkok på et større hotel, hvor jeg var på ferie hver eneste sommer. Han arbejde om aftenen og i weekenderne og var træt, når han kom hjem. Det gad jeg sgu ikke. Pilot, jeg har staturen til det, om jeg har intellektet, ved jeg ikke. Men jeg har et problem, jeg fandt ud af, at jeg har usikker farvesans, ikke fordi jeg er farveblind. Men når man sidder med en fly til en halv milliard mellem fingeren, skal man helst kunne se, hvilken farve lamperne har på landingsbanen. Fodboldspiller, ja der var lidt for langt til træning, og jeg boede på landet, så det blev aldrig til noget. Meteorologi, jeg fandt ud af efter gymnasiet, at jeg skulle tage ekstra kemi og matematik, og det havde jeg sgu ikke lyst til på det tidspunkt. Og så blev det jo journalistikken. Men jeg synes kommunikation er fedt, det er derfor, jeg stadig sidder her. Jeg har svært ved at se, hvad fanden jeg ellers skulle kaste mig over. […] Men jeg er fascineret af rummet og videnskab. Videnskab synes jeg er skide interessant.

Du sagde tidligere, da vi snakkede, at i stedet for at se på Paris Hilton så ville du hellere se på National Geografic eller Discovery…
Det kan der ikke herske to holdninger om. En større nullitet i verden end Paris Hilton skal jeg lede længe efter. Jeg er så fuldstændig bedøvende ligeglad med, hvad hun har fået gjort ved sine bryster, eller om hun har lavet skandale på den og den bar, eller om hun har været sammen med Britney Spears. Herregud, hold kæft at bruge sin tid på sådan noget. Jeg gider simpelthen ikke spilde min tid på den ko. Så giv mig noget National Geografic, Discovery, en fed temaaften på DR2 eller en knaldhård dokumenter på TV2 eller DR, eller et fedt underholdningsshow jeg skal jo også slappe af ik. Men Paris Hilton, are you kidding me. Har lyst til at sparke dig over knæet – dejligt lige at komme af med det. Nu har jeg hele TV2 gossip på nakken, når de har hørt det her.

Her til sidst hvad er det mest rock’n’roll du har gjort?
Åhh hold kæft, det får du ikke at vide. Åhhh, det mest Rock’n’rollede jeg har gjort? Uha uha uha, det kan være da jeg første gang drak det meste af en kasse paderborner uden at gå under, det kunne være det. […] Det mest rock’n’rollede det synes jeg, er svært. Jeg synes for eksempel det er sejt, at køre nogle ræs, og komme ind uden at have forudsætning for egentlig at køre ræs – jeg har kun kørt sådan noget go-cart ik, ikke på bane før. Men så komme ind, og tvære hele banden. Inklusiv Uffe Holm. No offence Uffe, det er skide sjovt, jeg elsker at køre mod dig. Det synes jeg, var rock’n’roll. Jeg synes også det var rock’n’roll, kun at være 20 år, og så komme ind på journalistskolen i første huk. Jeg kom jo fra landet og de andre deroppe, ’hold op, hvor var de smarte.’ Jeg gjorde noget, jeg ikke selv havde regnet med, jeg tog kampen op. Meget af det jeg har gjort, har jeg gjort fordi, ’nu skal jeg satme vise dem’. Det har ligesom været et brændstof for mig.

Jamen cool. Jeg vil sige tusind tak fordi, du ville deltage.
Jamen fornøjelsen var på begge sider. Og billederne – jeg er blevet lokket til det hele.

Nå ja, det skulle vi have snakket om. Var det for grænseoverskridende?
Nej, jeg synes det var fedt. Jeg elsker, at der er nogen, der har en ide med det, der skal laves.

[…]

Der er en ting, jeg lige bliver nødt til at tilføje. Du har meget overskud, når du er på skærmen, er der nogle rygter, der siger. Hvis du for eksempel får nogle beskeder ind på sms eller lignende, så kan det godt være, at du svarer selvom du er on air. Er det hemmeligt?

Nej nej, det er ikke hemmeligt. Det er sgu da rigtigt nok. Det tidspunkt på en morgen, hvor jeg slapper mest af, og hvor jeg hygger mig mest og har det sjovest og bedst, er når vi sender og er på. Og hvis jeg kan mærke, at udsendelsen klapper, og tingene er på plads. Så er jeg så skide nysgerrig, så hvis jeg lige får en lille besked, så kikker jeg lige og skriver tilbage. Det kan man godt. Jeg gjorde det engang til Jes Dorph, så skrev han tilbage ’du kan sgu da ikke sms’e under en udsendelse, du er gal i hovedet.’ Men sværere er det altså ikke, det vi laver. Men skidt for sig og snot for sig, og hvis udsendelsen hænger i laser, så kunne jeg aldrig finde på at gøre det.

Foto: Gudmund Thai Make Up: Diana Boskjold Styling: Nikolai Nalu Karate gi fra: Nippon Sport Location: Rudolf Tegners Museum “Ninja”: David Gustafsen

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Læs uddrag af det store interview med Sven-Ole nedenfor:

Velkommen til Sven- Ole Thorsen. Vi sidder hos The Rock And Roll Magazine og hygger. Tak fordi du ville tale med mig, Sven.

Du er velkommen. Det er en fornøjelse.

Fedt mand. Og tak for i går. Det var jo rigtig hyggeligt.

Ja, det var sjovt. I arbejder jo hurtigt. Jeg hørte jeres program, og I sagde tre timer, så sagde jeg ‘Ok’, men det var tre timer. Det er imponerende.

Nogen tror jo, at tre timer er meget for at tage nogle billeder…

Nej, jeg ved det selv. Nu har jeg jo arbejdet sammen med kanoner, en som Grace Jones. Det er noget med fem-seks timers makeup og to-tre timers lys. Der går jo en hel dag. Og først næste dag kan man faktisk filme eller fotografere. Da I sagde tre timer, og I havde tre idéer, så tænkte jeg: Nå, ja. Ok, lad os nu se. Men det gjorde I, og det var imponerende!

Thai havde sved på panden. Jeg har faktisk to af billederne, som du kan se.

Meget gerne.

Men Sven, lad mig starte med at spørge. Hvorfor er du i Danmark nu? Du bor jo i San Monica…

Ja, der flyttede jeg over i 1985. Jeg havde jo 40-års fødselsdag i 1984 på Daddys Dancehall.

Er det rigtigt? Ha ha…

Ja, hvor Carlsberg var sponsor med natten er sort som guld, og mig og Annika optrådte med vores ‘Annika-show. Jeg var stærkmand. Jeg bøjede søm, og rev telefonbøger over, og hun sang med sin slange og dansede, og vi havde to bodybuildere, der poserede. Så sang vi sammen, Kenny Rogers sange – ‘Islands in the stream’.

Ok

Så om natten der, så sagde jeg til Annika: Ved du hvad? Nu har vi lavet så mange ting i Danmark, og det regner stadigvæk og skatten er høj. Hvad med at vi tog et sted hen, hvor solen skinnede, så vi røg til Los Angeles, og der har jeg så været i 22 år.

Var du gift med Annika den gang?

Ja, og i de 22 år har jeg været så heldig at have været med i omkring 100 spille- og Tv-film, hvor nogle af rollerne har været at falde ned af et træ og sige ‘av’, mens andre har der været lidt mere kød på. Hvis man går gennem min filmografi, så er det over 100 produktioner, jeg har været involveret i.

Hold da kæft. Havde du en klar plan for hvad du ville, da du tog derover?

Nej, altså det var på grund af at vi havde haft så travlt i Danmark. Jeg startede jo tre sportsforbund i Danmark: Dansk Styrkeløft Forbund, Dansk Karate Forbund og Dansk Bodybuilding Forbund.

Det var forbund, der ikke fandtes før?

Ja, og så var jeg også ved at starte et skandinavisk bodybuilding forbund, så jeg brugte et udtryk i Danmark fra jeg var omkring 20 år, til jeg var 40: “Der er jo nok at se til”. Så var jeg jo også selv involveret i de tre sportsgrene og blev Danmarksmester i to af dem.

Hvilke var det?

Styrkeløft og karate. Der blev jeg Danmarksmester tre gange i hver [...] Karate startede jeg med som 30-årig, og da jeg rejste fra Danmark, satte jeg verdensrekord som 40-årig i styrkeløft i benchpress, hvor jeg benchpressede 240,5 kg. Det er det største, der var løftet af en mand over 40 år nogensinde.

Altså i Danmark?

I verden. Det er en verdensrekord. Den holdt i fem-seks år. Som 40-årig kom jeg faktisk til Amerika som verdensmester i styrkeløft.

Er du så færdig. Styrkeløft er det kun bænkpres, eller er der andre ting?

Det er benchpress, squat og deadlift, ik. Og det var i benchpress, jeg satte verdensrekord.

[...]

Hvordan udviklede det sig så med de andre sportsgrene?

Jamen, så åbnede jeg jo i begyndelsen af 70′erne mit eget sted, der hed “Sporting Health Club”, som stadig eksisterer og ligger inde i Gothersgade 14. Det startede jeg i 1971, og det har nu været der er 36 år.

Har du stadig noget med det at gøre.

Ja ja, det er en af mine venner, der kører det derinde

Stillede du op i konkurrencer?

Nej, først ville jeg jo have mit eget vægttræningssted, så det vi gjorde, var ikke decideret bodybuilding. Det var sådan ‘at blive store og stærke’. Og via det, fandt jeg sammen med en af mine kammerater, som var karatekonge herhjemme.

Han hedder Jørgen Buller Larsen, og han startede jiu-jitsu og judo og shotokan-karate, og var en guru i karate. Vi fik så i min klub – Sporting Health Club – også karate, og på et tidspunkt ansatte vi verdensmesteren i karate, der hed Tanaka, så da jeg var 30 år, besluttede jeg mig for at starte med karate, for der var jeg en ordentlig kran, og havde brugt 12-13 år på at blive den største og den stærkeste, hvilket jeg var.

Men så blev karate en udfordring, og ved de første gradueringer, der sad alle sådan og gemte sig, når jeg skulle gøre noget.

Jeg kunne dårligt sparke en muldvarp i hovedet, men på to år og tre måneder – og specielt under Tanakas træning… Jeg trænede med ham hver dag, og han brugte mig som en boksebold, fordi jeg var en ordentlig høved, så han kunne rigtigt øve sig på mig – det gjorde, at jeg blev sort bælte på to år og tre måneder.

Hvad er normalt?

Det tager en tre-fire år normalt. Som 33-årig, der var jeg sort-bælte.

Og i denne her periode, der levede du af at drive…

Sporting Health Club. Det var min drøm helt fra før, jeg skulle ind til militæret, der havde jeg tre måneder på Burmeister og Wayne, fordi jeg var maskinarbejder. Så der var jeg tre måneder efter skolen og så militæret.

Da arbejdede jeg så ude på Refshaleøen. Sejlede ud hver dag og stemplede ind, og stod i et lokale, hvor der havde været nogen i 30 år. Og lavede deres ting. De samme ting. Det var det mest forfærdelige, der nogensinde er sket i mit liv. At være der i tre måneder. Jeg følte mig som en tugthusfange.

Klokken fire, så ringede klokken, og så løb de alle sammen som ud af et fængsel, og der sagde jeg til mig selv: Jeg skulle aldrig nogensinde arbejde for nogen mere. Aldrig! Jeg vil kun arbejde for mig selv. Og så røg jeg til Grønland et stykke tid, og lavede lidt penge, og så startede jeg kort efter der mit eget sted.

Hvad lavede du i Grønland?

Der arbejdede jeg på en radarstation.

[...]

Det du lige sagde, er det sådan et eksempel på den overfladiskhed, der er i Hollywood?

Der er jo altid det der How are you? Have a nice day, see you soon, you look fantastic, I love you..

Er det overfladisk, eller er det bare noget vi i Danmark tror de er?

Det er død dejligt at høre et kompliment, og det er sådan en ting, jeg har lært. Jeg kan godt lide at give et kompliment, fordi jeg elsker at få komplimenter selv.

Du er også god til at give dem…

Selvom jeg altid er genert, når jeg får dem, og altid vasker dem væk med en vittighed… jeg kan ikke lide det, jeg bliver genert over det. Men inderst inde er det jo dejligt.

Så bliver man glad.

Så det var en af de ting, jeg besluttede mig for, da jeg kom til Amerika, at jeg ville være et bedre menneske. Jeg ville give komplimenter i stedet for at kritisere.

Det var allerede, da du tog af sted?

Det var noget, jeg sad og sagde i flyveren: Nu har du en chance Sven for at holde op med at bande og prutte, og hvad du ellers gjorde. Slå på andre mennesker, måske. Råbe og skrige [...] Men stadigvæk, hvis jeg bruger kritik, så er det altid konstruktivt, så det er ligesom et skjult kompliment. Men generelt kan jeg godt lide at give et kompliment. Ikke for komplimentets skyld selv, men…. Du har flotte skuldre.

He he… tak.

Da jeg så dig første gang, ville jeg ikke bare sådan buse ud og sige det til dig, så du tror, jeg er en idiot, ik… eller bøsse, eller hva’ fa’en… men det slog mig. Hold kæft, han har flotte skuldre mand! [...] Det er ikke noget påtaget, men det er baseret på beslutningen om, at man skal behandle andre, som man gerne kan lide at blive behandlet. Så kan man… You can only be a preacher, if you have been a sinner. Før i tiden, der pillede jeg folk ned, at ‘du ligner jo en idiot mand’, ‘hvad med de åndssvage tænder du har?’ eller sådan noget…

[...]

Skal du bo i Hollywood for evigt?

Narj.

Hvornår kommer du hjem?

Ja, jeg… du ved, man bruger altid det udtryk, at når jeg bliver gammel, så vil jeg gøre sådan og sådan. For mig at blive gammel, det er, at man ikke kan se, man kan ikke høre, man kan ikke lugte, og man kan ikke bevæge sig. Så er man gammel. Og der er jeg slet ikke endnu. Jeg kan stadigvæk, se, lugte høre og bevæge mig, ik. Men når jeg bliver gammel – quote/unquote – hvor andre mennesker måske skal tage sig af mig, så tror jeg nok, at jeg vil bo i Danmark.

Ok. Hvorfor?

Fordi jeg tror, at hvis man har været sød og fået venner og sådan noget, så tror jeg kun, man kan finde dem i et land som Danmark. Det er svært at finde i Amerika. Så når man endelig behøver hjælp, så får man hjælp fra nogen der mener det i stedet for nogen, der bare har et job, fordi det værste det ville være for både dig og mig – specielt som idrætsfolk – at sidde i en rullestol og be’ om at gå på toilettet, og så bliver der sagt: “det har jeg altså ikke tid til nu, du må lige vente ti minutter”.

Havde man nu været sød, så kunne det være, at personen havde sagt ja.

Så den dag du ikke kan fungere, og ikke klare dig selv så vil du gerne hjem?

Ja. Det tror jeg nok. Jeg kunne ikke forestille mig at blive gammel – quote/unquote…

Så du skal ikke dø i Hollywood?

Øh, det kan være jeg gør det, ha ha…

Ja, Ha ha

[...]

Jeg tror, sådan noget med at blive gammel… det bedste sted i verden, det er nok Danmark. Det er jeg sikker på.

Hvad er det fedeste ved at være derovre? [

Når du vågner op, og solen skinner. Det kan du ikke slå. Det er fantastisk. Det er mit liv. Det er derfor, I bliver depressive. Selv den dag der kommer skyer i Los Angeles - det gør der jo. Der kommer også regn - det er jo ikke Paradis, der er jo også realiteter. Når skyerne så kommer, så synker skuldrene lidt, og hovedet kommer ned med skuldrene...

Gør det det for dig?

Ja. Jeg tror at vi danskere er meget afhængige af solen, fordi så snart solen skinner, selvom det er snestorm, så sidder vi ude og tager skjorten af. Og en af de største forretninger herhjemme om vinteren, er jo de der solarier, som er dødsfælder. Det er jo helt sindssygt, at folk gør det.

At solen skinner. Det er Guds gave. Uden sol, så er der ikke noget liv.

[...]

Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg har et par projekter, som jeg gerne vil føre ud i livet. Et af dem bliver kaldt ‘the prince of farietales’. Det er omkring H.C. Andersen.

Jeg er meget stor H.C. Andersen-fan og har vel omkring 200 af hans bøger, der er skrevet af ham selv, eller andre mennesker. Og har arbejdet i mange år på det her projekt – inklusiv en gentleman herhjemmefra, der hed Just Betzer, som var Oscarvindende producer på ‘Babettes Feast’.

Han døde desværre, begik selvmord. Men det er et projekt, der står mig meget tæt til hjertet. Som jeg godt vil lave til en film, og vise hvem den store H.C. Andersen egentlig var.

The prince of farietales har egentlig en dobbeltbetydning. Jeg mener jo, at han var søn af vores konge den gang….

Læs i interviewet nedenfor, hvordan model, forfatter og foredragsholder Oliver Bjerrehus taklede livet i New York, hvor det flød med stoffer, piger og vanvittige fester, sammen med blandt andre Donald Trump. Han fortæller også åbenhjertigt om sin nye store kærlighed, som han mødte i Netto, og hvordan der er at være far.

Enjoy,

Rock And Roll!!

Fotograf: Gudmund Thai Idé af: Nikolai Nalu Make Up: Marie Stelvig Medvirkende: Mia Bjelstrand, Stephanie Marie Pedersen, Nini Gøtler og Oliver Bjerrehuus Interview: Nikolai Nalu Transkribering: Stine Thomsen

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Velkommen til Oliver Bjerrehuus. Vi sidder her hos The Rock *N* Roll Magazine i København og spiser tebirkes, drikker kaffe og hygger.

Tak skal du have Nik. Og tak for sidst, det var stort.

Første spørgsmål her, meget vigtigt og seriøst – er du millionær?

Hold da op mand, det kommer an på, om vi taler oplevelser, følelser eller… Rent økonomisk er jeg meget langt fra millionær. Det er jo ikke for sjovt, at min dyt holder derude på fortovet og har tre hjul. Det er varevognen du. Jeg er i gang med at tage kørekort, og det er rimelig dyrt, og det har jeg næsten betalt, men Nikolai, nej, jeg er pretty fucking far from millionær.

Er det ikke noget du tror, folk tror, du er?

Så har de sgu fået et forkert indtryk. Men jeg er god til at bruge penge. Det kan jeg finde ud af. Men jeg har da tjent mange, da jeg boede i New York tjente jeg en million om året bare i byen, og så var der alt det løse arbejde ved siden af. Så jeg har haft masse af penge mellem hænderne, men så kom der to creditcards, og så ryger vennerne en tur til udlandet. Jeg lever som en millionær, men jeg er ikke en millionær. Jeg tjener penge på at gå i byen jo. Jeg laver jobs, hvor jeg rykker ud til en by i Jylland og river et par jern hjem, 15.000 for at stå der i en time.

Det ville jeg også spørge dig om, hvad lever du af lige nu?

Jeg lever selvfølgelig af kærlighed ik’.

Fuck kildevand kun kærlighed…

Ja, kærlighed og Carlsberg. Jeg lever selvfølgelig stadig også af at være model. Men nu har jeg fået en dreng, så jeg rejser ikke mere for at lave de der fancy fotoshoot, som man ikke tjener penge på. Jeg laver kampagner og kataloger og reklamefilm, det er, der pengene ligger. Når jeg skal arbejde og være væk fra min søn, så skal der være gryn i det. Det er forskellen fra dengang og til nu.

Men er din primære indtægt at være fotomodel?

Ja. Men jeg laver også foredrag om, hvordan der er at være mig. Det er ret let, ej det er det faktisk ikke, men der er ikke nogen, der kan irettesætte mig, og det har jeg det godt med. Og så har jeg også musikken som min hobby, som jeg synes er super fedt, men det er et helt andet kapitel. Det gør jeg ikke for at lave penge, men bare for at bringe nogle gode tunes ud i verden.

Hvor holder du foredrag?

Århus og sådan noget. Men mest Jylland. Jeg kommer derud og så er der cirka 120-130 piger og under ti drenge. Det er rigtig fedt, jeg kan ikke forstå, jeg får penge for det. Det er en oplevelse uden videre. Jeg hilser dem velkommen. Det er lige før, de får en knuser og en krammer alle sammen. Det er simpelthen så skønt. Så siger jeg til drengene, ’det er modigt af jer at komme, hvorfor er I her.’ ’Det er da ikke for at kigge på dig, men fordi der er piger,’, siger de så, ’nå, men så er vi her jo af samme grund.’

Hvilke kunder er det?

Det er meget forskelligt. Nogle gange til modeshows, så står jeg og plaprer i en time. Det er bogklubber og nogle gange bare forsamlingshuse, der laver det. Det er meget forskelligt publikum der er der.

[…]

Du har skrevet en bog også. Hvordan er det gået med den?

Jamen, det er gået skide godt, det er blevet en bestseller. Den solgte 13.000 på otte måneder. Så det er gået godt – bedre end forventet. Jeg troede ellers, den ville blive sakket ned. Jeg skrev den egentlig som en ’fuck you’ til Danmark. Et brud på janteloven for at tage debatten op om at fortælle om sine følelser. Jeg ville gerne lave en ærlig beretning om, hvordan det er at blive smidt ud som 18-årig, spille musik, ryge tjald og tage til New York og gå fuldstændig amok, tage stoffer med de rige, score kassen og leve et fuldstændigt absurd vildt rock’n’roll-liv. Og samtidig have følelsen af, at alle sagde, ’hvor er det godt Oliver, at du kører din karriere’. Der var eddermagerne smadder på. Så fra hele det der kaos liv til at få en kæreste og få et ansvar for hende også blive gift, rejse til Danmark og få en unge, som blev syg. Så der er en stor vending i bogen. Det drejer sig egentlig om en person, der bliver ansvarsbevidst.

[…]

Angående modeljobs, så er der jo meget ventetid, og man er sammen med nogen, man nødvendigvis ikke kan lide…

Ja, da jeg var 17 år, fik jeg et job i Afrika i Cape Town. Jeg var der i en uge med nogle kunder, og vi blev bare fede venner, vi hyggede og drak lækker vin om aftenen og spiste god mad. Vi fortalte gode historier om vores kærlighedsliv, røg nogle gode bønner sammen og kiggede solnedgang. Og så arbejdede vi sammen i syv dage, og så sagde vi farvel, ha et godt liv, vi ses nok aldrig mere. Jeg kan huske jeg sad i flyveren og tænkte, at det var ligesom, en man virkelig holdte af havde forladt en. Og sådan var mit liv de næste ti år. Så tog jeg videre til den næste kunde, med en følelse af, at jeg stadig holder meget af den først kunde. Så arbejdede vi sammen i Tokyo i fem dage, vi drikker vin, ryger nogle spliffs, kommer med historierne, og kunden er virkelig sød. Fedt ha’ et godt liv og videre til den næste kunde.

Så det er en følelsesmæssig rollercoaster?

Ja, og der lærte jeg mig selv, i stedet for hele tiden at savne, så er det er nu, det sker. Så kigger vi hinanden i øjnene og siger tak. Ikke noget med at udveksle telefonnumre, og sige vi ses, for det gør vi ikke.

Er du blevet afhængig af den følelse af, at man er i noget der er rart, og så skal det slutte igen. Kan du have det svært ved at have et fast forhold til pige, hvor man kører derudaf med den samme pige 9-17 hver dag?

Nej, det kan jeg sagtens. Men problemet er, at jeg vil gerne bare køre derudaf. Når jeg får krogen i noget godt eller møder en sød pige, så er jeg en total grovæder, så vil jeg bare være sammen med hende hele tiden. Også når jeg skal på toilettet, ha ha, nej dog ikke. Men så har jeg en følelse af, at jeg bare vil spise hende med hud og hår. Jeg kan godt lide det der med at smelte sammen. Jeg tror på en åndelig sammensmeltning, som egentlig ikke har noget at gøre med os som mennesker, andet end noget vi selv kan tilrettelægge. Jeg havde den følelse med min ekskone, at vores ånder smeltede sammen. Det var som om, når jeg holdte om hende, så kom der en hel spiral af vores sjæle.

Hvad havde du røget der?

Ikke andet end det jeg plejer at ryge. Men det var en klar følelse. Så kiggede jeg på hende og sagde, ’følte du noget der?’, ’ja, vi smeltede sammen’. Det kunne jeg også godt mærke. Og i alt det der, så mødte jeg min kone Anna, som er hende jeg taler om nu. Hende havde jeg været helt skudt i, siden jeg mødte hende første gang, da jeg så hende i 8. klasse i skolen. Da jeg mødte hende igen kørte det rigtig godt for mig. Jeg havde masser af fede one-night-stands og gode veninder. Jeg kan huske på det punkt i livet, jeg var tit sammen med piger, hvor jeg egentlig var ligeglad med sex, fordi jeg fik så meget af det. Og så mødte jeg Anna, og jeg synes, det var helt absurd, at skulle få en kæreste nu, for jeg har alt det, jeg drømmer om. Men så tænkte jeg ’fedt, mod strømmen lad os fucke det op.’ Så tog jeg til Danmark og spurgte, om hun ville med mig til New York. Og så var vi sammen hver dag i syv år. Jeg kan måske tælle to uger, hvor vi ikke var sammen.

Var i forelskede hele vejen igennem?

Ja, helt skudt.

[…]

(Oliver fortæller historier fra New York)

… Jeg havde den sygeste lejlighed i New York. Det kørte, jeg gik i byen med alle de fede – Courtney Love, og Donald Trump gik jeg meget i byen med. Jeg har billeder af os, hvor jeg sidder og putter min hue på hans hoved. Jeg fandt ud af, at det var ham, fordi jeg havde en god ven, som jeg tit gik i byen med, en ældre herre, Bobby Serum hedder han. Jeg mødte en af hans venner, en gammel fyr, og så sad jeg sammen med dem, og de havde herre mange babes, playboy babes, omkring bordet. Jeg sad og fyrede den af, og snakkede med alle de der babes. Og så kommer min gode ven Sanne Hagelsten og siger, ’ved du godt, hvem det er, du sidder med?’ Ved du hvem de to gamle røvhuller er?’ ’Nej jeg aner ikke, hvem det er.’ ’Hold kæft din idiot, det er sgu da Donald Trump,’ ’hvem er Donald Trump?’ ’Det gider jeg ikke fortælle dig, bare kik dig rundt omkring, når du går rundt i New York City i morgen.’ Så går jeg ud og kigger op på sådan nogle store bygninger, hvor jeg er nødt til at gå i bro for at se toppen, og så står der Trump Tower på toppen – så det var nok ham, ha ha. Så det kørte rigtig godt. Jeg arbejdede sammen med Kate Moss, Naomi Campbell, Cristy Turlington, Eva Herzigova, Jennifer Lopez, Puff Daddy og lavede tracks med fucking Wu Tang Clan, så det kørte skide godt, og jeg havde det skønt. Og så midt i det hele kunne jeg bare mærke, at jeg ville hjem til min Anna, fordi det var det, der betød mest for mig. Så jeg ringede til hende og spurgte, om hun ville komme ned og få en taste af my fat life.

[…]

Hvordan har du det, når det hele er for nemt og for rart?

Altså, jeg er vægt ikke, så når det hele er rart, så bliver jeg umulig – og omvendt. Når der er kaos, finder jeg vej. Jeg finder min vej i kaos. Og når alt harmonerer, så bliver jeg kaos.

Så du bliver umulig, når det hele er for perfekt?

Ja, jeg kan slet ikke klare det. Jeg føler, jeg har vat op til begge ører og en stor fed julemandskrave på. Det må gerne være rart, man skal bare keep it real man.

[…]

Var det planlagt, da Anna blev gravid?

Næ, det var det ikke. Eller jo, men jeg var på Hawaii da hun blev gravid. Det var min fødselsdag og de spurgte, hvad jeg ønskede mig, og jeg ville bare have, at min kæreste skulle komme. Så kom hun til Hawaii om aftenen, og det var vildt fedt. Anna kom ned med røde læderbukser og sort eyeliner om øjnene – det var herre griner. Og jeg var på knæ nede ved cocktailbaren ved svømmingpoolen og spurgte, om hun ville gifte sig med mig. Så kom der en lokal ranger, hvis mormor havde været doktor på øen, og det var hende, der viede folk på øen. Så han havde bogen og kunne vie folk. Så han kom der med pistol i siden og overskæg. Så blev vi gift på hotellet, mens to musikere spillede til, ha ha ha. Mine kunder var der, og hele hotellet blev samlet om ceremonien. Mens vi blev viet, hoppede folk i poolen, wheee. Så siger ham rangeren ’nu skal i være mand og kone, and you have to porno each other,’ og jeg tænkte ’what er det bare fordi, jeg er dansker jeg ikke kan forstå det,’ men nej han sagde vi skulle porno hinanden – bare gennemkneppe hinanden. Så det var rigtig smukt. […] Så senere sprang vi i havet helt nøgne, uh det var dejligt og vi lavede noget synkronsvømning. Så pludselig kom de andre derned og stod og vinkede og råbte, og det var fedt. Men så fandt vi ud af, at de råbte ’shark.’ Så ind med os igen. Næste dag havde Anna det skide dårligt, det var ikke tømmermænd, men så var hun blevet gravid, der om aftenen.

[…]

Du oplevede en masse ting med stoffer i New York?

Ja, jeg tror ikke, der er nogen, der drømmer om, hvor mange stoffer der var i New York, da jeg havde min storhedstid der. Stoffer var cool, det var fedt, du var mere it når du var på stoffer. Folk levede den mere ud. Der var selvfølgelig kokain og ecstasy, ketamin og syre.

Ketamin, hvad er det?

Det er noget, man bruger til tredjegradforbrændinger. Man bruger det også til at bedøve heste med. Først tager du ecstasy, så tager du ketamin. Så kan jeg godt love dig, så er du sendt af sted. Ecstasy det gør dig mere liderlig, meget venskabeligt, man har det lækkert, du kan mærke energier fra folk og kærligheden. Så tager man ketamin, så siger det smak. Det bedøver dit centralnervesystem. Hvis man tager for meget, så kan man kun se verden ud af et lille bitte hul. Meget meget meget farligt medikament, man bliver sindssyg af det.

Har du prøvet det?

Om jeg har prøvet det? Det var min diæt. Ej, det var måske en dum beslutning. Ej, det var det. Men vi havde den samme dealer som The Red Hot Chili Peppers. Og det var ikke fedt, for når de havde været forbi dem, så var der ikke mere tilbage.

Hvordan er det så nu?

Jamen så skete der det, at jeg så min bedste ven Jonathan i en mexicansk avis. Og jeg spurgte ’hey hvad står der.’ ’Jamen der stå, at han er død af en overdosis, speed – 22 år.’ Der krakelerede hele min verden fuldstændig. Vi vidste ikke dengang, at man kunne dø af stoffer, vi vidste ikke, at det går ind og lukker dit blodomløb og indsnævrer dine blodårer. Vi vidste ikke, at ecstasy går ind og æder al væsken, der ligger i din rygsøjle, som nedkøler hjernen, eller at ketamin kan udløse en dyb skizofreni. Alt det, det vidste vi ikke.

Har du prøvet heroin også?

Aldrig, for jeg er en afhængig sjæl. Hvis jeg prøver det, så er jeg færdig.

[…]

Hvad er dit forhold til stoffer i dag?

Altså jeg synes det er fint, og jeg er glad for, at jeg har prøvet det. Det har givet mig mange gode oplevelser. Men umiddelbart nu, når jeg hører ordet stoffer, så bliver jeg ked af det. Stoffer er for mig et misbrug

Så hvad hvis man tager kokain, når man er i byen?

Jamen det er fint, gå ud og gør det. Men det er destruktivt, det er ren party. Det er kun til din egen junkie. Det gør dig ikke bedre venner med nogen, eller bringer dig nogle federe steder hen. Det er narkomani.

Har du selv nogen regler? Gør du det engang imellem?

Ja, engang imellem når jeg er rigtig fuld, kan jeg godt have hang til det. Men i ædru tilstand er jeg meget modstander af det.

[…]

Vil du ikke lige fortælle, hvad der skete til Snoop-festen?

Jeg var inviteret af Kim Thurmann. Da vi kom derop, blev der åbnet nogle flasker champagne. Altså jeg var der, fordi der var en rigtig sød pige, som jeg gerne ville se. Men så mødte jeg Snoops manager, og det endte med, at jeg skulle hjem og hente noget weed til Snoop. Så kørte vi hjem i taxa og hentede det. Og da vi kom tilbage så sagde dørmanden, ’hey du er for stiv mand,’ så sagde jeg ’din mor var stiv i går, da jeg kneppede hende,’ så skulle jeg ikke ind der, mente han. Jeg oplevede ikke mig selv som rigtig fuld. Måske er det min attitude, der virker som om, jeg er fuld. Det var en rigtig voldelig dørmand, han skubbede Kim Thurmann, som havde arrangeret det hele. Altså jeg var sammen med Snoops manager, så jeg kunne ikke se, hvad problemet var. Men mit mål var, at jeg ville smides ud af alle tre dørmænd, før jeg gik. Men så kom hende pigen ud, som jeg gerne ville møde, så løb jeg efter hende, og det var jo fint, fordi der var derfor, jeg var der.

Hvor er hun i dag?

Hun ligger derhjemme og har tømmermænd. Men jeg har altså mødt en rigtig sød pige, som jeg er fuldstændig skudt i, hun er rigtig rigtig dejlig. Jeg ved ikke, om mit liv er for turbulent til hende, hun er studerende, men hun appellerer til min bedre side. Hvis jeg skal reddes, så skal det være af kærlighed. Så er det fordi, jeg møder en pige, som er så sød og dejlig, som jeg synes, hun er, så jeg gerne vil lægge mit liv om. Så den tid jeg håber at gå i møde nu, er, at jeg får kærlighed og bliver elsket. Det er jo i bund og grund det, vi alle gerne vil. Altså Bin Laden, han vil bare elskes, Bush, han vil faktisk bare gerne elsket, og Anders Fogh, han vil bare gerne elskes.

Kan det få dig til at ændre dit liv. For du siger, ’jeg elsker at gå på druk, jeg elsker det?’

Jamen jeg elsker det. Bare leve i nuet, få de fede samtaler med folk, hvor det ikke er forudindtaget, hvor man bare krammer og fester. Men de siger ’jamen det er jo når man er beruset.’ Ja, og det er skønt.

Er det noget du skal vende dig fra, hvis du skal reddes af en pige?

Jamen, når man møder sådan en dejlig pige, som er ren i sjælen, så vidt i sit liv til at studere – til at blive klog, til at give verden noget, kan andet end at vise sin bare røv. Jeg har meget stor respekt for hende. Hun har vist mig nogle artikler, hun har skrevet, som er to sider lange, hvor jeg har forstået tre ord. Jeg synes, hun er meget interessant, hun er meget stille og rolig. Jeg kunne godt bare ligge og kigge ind i hendes blå øjne resten af livet, sådan har jeg det faktisk. Når jeg ligger sammen med hende og hygger, har jeg det som om, at jeg aldrig vil give slip på hende. […] Jeg går blindt efter hende, det er mit projekt. Og det er så kikset, for jeg bliver helt vildt genert, når jeg er sammen med hende. Det er slet ikke noget med at bolle eller score, jeg vil bare gerne være sammen med hende. Jeg vil bare gerne ligge og putte. Hvis jeg kunne ligge i hendes lomme, ville jeg gerne det. Det synes jeg er så skønt, min kærlighed ligger nærmest op ad trist, sådan er min kærlighed.

Er du sådan en, der kan blive forelsket på 5 minutter?

Ja. Jeg så hende i Netto for et år siden og blev forelsket med det samme. Det har jeg været lige siden, og det har jeg sagt til hende. Jeg kunne også godt sige, at jeg elskede hende. Men hun ville tænke, jeg var fuldstændig fucking tosset.

[…]

Nå men vi må nok også hellere til at stoppe her. Det varede under 4 timer denne gang. (De tjekker Olivers sms’er ud) Holy shit.

Kan du læse, hvad der står der?

Ja, Det er ikke dårligt at værre Oliver Bjerrehuus, ha ha ha?

Nej, det er det ikke. Det er det kun søndag morgen. Vågne op med stoppet næse og en lille rød pik, der svider og kæmpe tømmermænd. Men alligevel løfter man hånden og tænker ’fuck hvor er jeg sej, men av, hvor har jeg det dårligt.’ Men nu er der andre boller på suppen, det var mit forrige liv, vi snakkede om her. Nu kommer mit liv lidt længere nordpå, hus med stråtag, og så skal vi nok til at arbejde på den næste. Ha ha ha

Ha ha helt sikkert. Tak for i dag.

Fedt.

Enjoy,

Rock *N* Roll!!

Fotograf: Nicky De Silva Make Up: Nicci Welsh Styling: Nikolai Nalu Undertøj: Agent Provocateur Smykker: Shamballa Location: Tak til Shipshape for lån af “Sunseeker” Idé: Nikolai Nalu Skjorte og Jakke på Frederik fra: Birger Christensen

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Fotograf: Gudmund Thai Gymnasiepiger: Barbara Zatler, Donna Marie Make up: Josefine Bazin Styling: Nikolai Nalu Båd: Yacht Service Retouchering: Gerhart Toft Andersen Idé: Lars Hjortshøj

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Det var intet mindre end en fornøjelse at arbejde med Rune, som pt. er aktuel på Nørrebros Teater, i stykket “Biblen”, som kører hver dag, på nær søndag – så der er ingen undskyldning for ikke at tage ind og supporte myyyyy nigga!!

Se med nedenfor, hvor Rune gi’r den absolut fuld gas!!

Enjoy,

Rock N Roll!!

Fotograf: Gudmund Thai Idé af: Nikolai Nalu og Rune Klan Make Up: Sisse Julin Interview: Nikolai Nalu Location: Hotel Copenhagen 27 Styling: Nikolai Nalu Backstage video: Filmet af Fætter Michael – redigeret af Richard Salm Tøser: Donna Marie og Signe

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Jeg er ved at skrive til et teater stykke der hedder “Biblen” som jeg laver sammen med Jostein Bang, Linda Petersen, Tue Track og Blæs Boggie vi skriver hele lortet om og de har lavet nogle super lækre tracks til det og laver nopget rap til det og vi laver noget stand up og tryl til det.

Når du siger “vi skriver hele lortet om” har det så noget med biblen at gøre?

Vi er tro til biblen, vi har læst den og læst det gamle testamente.

Har du det?

Jaja! Altså ikke den gamle version jeg har læst en børnbebog ting der er lavet af Johannes Møllehave.

Haha! Ok!

Ja så tager vi hver historie eller det vi syntes er spændende og siger ok hvad er det her. Fx. så er der noget der heddder Jobs bog der handler om at Gud straffer en mand der hedder Job. Han tester hans tro ved bare at gøre hans liv værre og værre og værre og værre – giver hans familie spedalskhed og brænder hans afgrøder. Så til sidst siger Job, hvorfor skal jeg blive ved med at tro på dig når du gør det så slemt for mig? Men så ender han med at stadigt at tro på Gud til trods for alt det her. Og den leger vi lidt med og laver lidt om så det er en der er i et forhold hvor vedkommende ved at “hun elsker mig uanset hvad fanden jeg gør” og så tester han hende mere og mere. Så prøver han at knalde udenom en gang og så engang til og gør det værre og værre og værre. Så vi laver  sådan nogle hverdags pendanter til..

Den var meget interessant. Hvordan ender den så?

Vi har ikke færdiggjort den endnu så den arbejder vi videre med i morgen.

Ok hvornår går i så i luften?

Den 23 Februar og så helt frem til den 9 Maj.

Og hvordan kører sådan noget hverdag undtagen weekenderne eller ..?

Hver dag, på nær søndag

Hver dag på nær søndag!? Hold da kæft mand! Bare en forestilling? Det er heftigt! Det er jo ligesom et band der er på turne. Hvad er din del i det kan du beskrive det?

Stort set har vi alle sammen samme del, vi læser og skriver og spiller allesammen. Det er meget blandet fordi nogle gange er man den person og så er man den person, men ofte meget ofte er man sig selv.. Jeg er jo meget mig selv. Det er jo ikke et klassisk teater stykke “hvor jeg spiller Moses og du spiller hum hum og du spiller bom bom og værsegod” Sådan er det slet ikke.

Men er det ikek fedt at få lov til selv at at lave sit eget så det ikke er et teater stykke hvor man skal ind og spille en rolle?

Jo det er super fedt, jeg har prøvet det før hvor vi lavet en tilsvarende model der hedder “Per Grunt” et norsk stykke skrevet af Henrik Ibsen som vi så også lavet om til rap og tryl og comedy det er mega lærligt.

Har du så også skrevet andre ting? Ja det har du – kommer jeg lige til at tænke på- der var jo noget med et TV show -er det lidt det samme med at man så skal skabe et show sammen?

Ja helt sikkert jeg har lavet sådan et sketch show der hedder “Tak for i aften”, det lavede vi 8 afsnit af sidste år og nu skal vi lave 10 til. Det kommer til efteråret og det har jeg været igang med at skrive men nu skal jeg skrive lidt mere. Det er jo også at skabe et univers og sige han kunne være sjov og han kunne være vild. Så det er super fedt at skabe det er jo helt vildt at nogle gider smide penge efter sådan noget.

Men I fik kun indspillet 8 afsnit?

Ja kun 8 afstni, men det er jo Zulu TV så det bliver jo genudsent like a motherfucka

Ja jeg skulle lige til at sige

Ja det er jo HELT vidlt som det bliver genudsendt!

Er det så 10 afsnit i næste huk.

Ja det kommer vist hver tirsdag aften kl. 10 tror jeg nok.

Lad os lige vende tilbage til – vi var ude at lave nogle billeder sammen for nogle dage siden . Kan du ikke knytte et par kommentarer til det? Hvad skal folk tænke?

De skal tænke at jeg aldrig nogfensinde har lavet sådan nogle billeder før og det var mega mega sjovt at lave. Det er fedt at lave og spille sådan nogle rolle i billeder det syntes jeg er interesaant og spændende. Eller interessant og spændende men det er FEDT at det er et koncept.

Så det bliver mere en rolle istedet for at vi stiller dig op ad den hvide væg og tager nogle billeder

Eller at “kan vi ikke tage nogle billeder hjemem i din stue så vi kan se hvor du bor” og sådanne ting..”

Haha jaja.. !

Jeg er lidt nysgerrig. Man siger jo altid.. elle rman hører jo altid at trylle kunstere aldrig viser sine triks. Hvordan kan man så blive tryllekunster og specielt hvis man er en lille dreng? Og ikke taler dansk. Hvis ingen viser mig hvordan man kører på cykel så kan jeg ikke jeg ikke blive cykelrytter?

Det er rigtigt, det er et godt spørgsmål. Det er miljøer man kommer ind i. Det er som regelt – alle kan jo go ind på bibloteket og finde en trylle bog. Det findes jo flere af dem og de er ret så fine. Og hvis man gør det og bliver intereseseret så skal man arbejde lidt for at komme lidt videre. Men det kræver lidt for det er ikke bare at gå ned i trylle klubben.

For det er der?

Ja der er nogle flere men der er ikke mange af dem. Det er et selvstudie,. Det er derfor der er lidt svært at komme igang med. Man skal selv opsøge det litteratur der findes om det det video værk der findes om det.

Når man er 10 år gammel og ikke har internet man kan surfe på…

JA det er så! .. det er så 100 gange nemmere nu.. det er en milliard gange nemmere nu.. fordi man kan blive inspireret ad helvedes til på nettet, jeg

Szhirley tager os med på en tur ind i et univers som “Fashion bøsse”, hvilket hun gjorde fantastik godt!!

Se med på billeder og video nedenfor,

Enjoy,

Rock *N* Roll!!!

Fotograf: Nicky De Silva Make Up: Sisse Julin Styling: Nikolai Nalu Tøj fra: Birger Christensen – skjorter fra Matinique Location:  FRONT Hotel Modeller: Jakob og Rali Bara fra 2 PM Idé: Nikolai Nalu, Szhirley og Nicky De Silva Også tak til Silas og Christian

[Show as slideshow]

[View with PicLens]