Alt den ubehag vi oplever, er dog godt for os. Er det ikke? Når man står midt i det, og er helt svimmel af følelsesmæssig smerte, så er det svært at se meningen med det. Så snart man kommer ud på den anden side, og får lidt distance, så kan man (somregelt) mærke en personlig forandring. [Peter ser ned på sine hænder og opdager, i en alder af snart 34 år, at han … er… brun?? WHAAT!?] … … okay kidding.  

Jeg mener.. at man er blevet lidt ”ældre.” En smule mindre naiv. Lidt stærkere. Næste gang man oplever samme/lignende situation, så er det ikke en katastrofe. Man har en mere ”who gives a shit?” holdning til det. Ofte når man møder folk som har været igennem ild og helvede, så kan de enten være helt knækket og fortabt eller også meget stærke og vise (alt efter hvem de er og hvad de har oplevet). Den anden side af sagen er også, at via oplevelsen af smerte, så vokser ens medfølelse og forståelse. Har du lagt mærke til det? Jeg mener dette er helt centralt for vækst.

Hvis du møder en beskyttet snot unge, som KUN har levet et privilegeret liv, så betyder det ikke at denne person er et dårligt menneske, men man mærker tydeligt at der er mangel på visse karaktertræk og egenskaber. Folk som, udfra et økonomisk perspektiv, ikke har manglet noget har ofte (ikke altid), en tendens til at føle sig entitled… eller berettiget. Der er en aura af ”jeg er mere værd end andre” og ”success er min gud givne rettighed.” Hvis du lægger mærke til det, så har disse mennesker ofte ingen tålmodighed, for hvad de anser som ”svaghed.” De har ingen empati. Nul tolerance for anything less, end det de er vandt til. Medfølelsen er her ofte erstattet med nihilisme og apati (jeg gentager.. men ikke altid). 

Tag så denne person og lad hende/ham gå igennem helvede på jord – så vil du på den anden side se og erfare en meget mere moden og dyb person. Smerte har det med at sparke bunden ud af os og give os lidt dybde. Lidt mere gravitas. Men det er en bitch, når man står midt i det feel me? 

Jeg har selv tidligere, set ned på flere former for opførsel i andre. Da jeg så selv fik lov til at gå igennem smertefulde erfaringer, så kunne jeg pludseligt forstå. ”Aha… I get it now”. Overraskende fandt jeg også ud af, at jeg pludseligt ikke var så hurtig til at dømme. Man bliver en smule mere afventende. Observerende og ser tingene lidt an, før man konkluderer, beslutter og cementerer at ”sådan ER det!” 

Jeg fik nogle nyheder i dag … og min første tanke var ”åh nej, skal jeg nu også tænke og føle på det.. ovenpå alt andet” .. men efter lidt reflektering, så kunne jeg mærke to ting. 1. Jeg orker det ikke og 2. Det er okay, det er ikke noget jeg ikke har set/mærket før. Du ved hvordan det er, nogle gange så har man perioder i ens liv, hvor udtrykket ”når det regner, så regner det” er et aksiom. .. but …[stort suk]… who gives a shit?

Jeg har en veninde som for et par år siden var MAX tilfreds med hele sit liv. Professionelt gjorde hun hvad hun altid havde drømt om og hun var gået imod alle ”fornuftige råd” og fundet sin egen vej. Hendes historie var til stor inspiration for mig. Men når jeg snakker med hende i dag, til trods for at hun laver det hun vil, så er hun ikke tilfreds. Hun søger, hun har længsel….

Jeg har selv en stærk indre kamp om hvad der skal ske i mit liv. Jeg skal vælge … men jeg er splittet mellem at følge min drøm eller følge hvad mit CV lægger op til. Med andre ord, jeg skal vælge mellem hjertet/kreativiteten, eller intellektet og det fornuftige. Det fornuftige giver mig et stabilt liv med okay penge her og nu. Det kreative ville gøre at min økonomi ville blive strammere på kort sigt, men jeg ville samtidigt have potentialet til at lave noget som jeg elskede.. og ud af dette tror jeg.. håber jeg… tildfredshed og penge kan genereres.

Kæreste? Her er jeg også splittet.. den ene side af mig tænker ”.. the fuck off me woman, this is my stop”[ryster de klyngende hænder af sig, knapper jakken og skrider] .. men den anden side længtes efter en ideel livspartner at dele erfaringer med. Jeg kan ikke lide den side af mig som længtes, fordi jeg føler den gør mig svag. Men hvordan skal man nægte at den er der? Er der nogen der har gode teknikker til at undertrykke og/eller benægte længsel?

Jeg har SÅ mange venner som går og snakker om børn, kæreste, kærlighed osv.. Kvinder over 30 har travlt med at få det barn som samfundet og det biologiske ur dikterer at de skal have. Nogle mænd drømmer om at være husets mand, med stor familie, en kone med store naturlige bryster og.. .. øh.. [mistede fokus der]… mange børn, fed bil og fedt hus etc. Men ofte når folk får det de vil have, så er det heller ikke nok? Har du lagt mærke til det? Folk kan være lykkelige her og nu… men bare vent. Giv det tid. På lang sigt ændrer dette sig ofte. Et faktum jeg forholder mig undrende til, og som til dels efterlader mig lidt sørgeligt til mode. Måske Buddha havde ret? Life is suffering, og alt det vi tror er the shit er ren såkaldt Samsara…. som vi skal lære at navigere igennem, for at finde den indvendige fred og tilfredshed? Fordi tilfredshed er kode ordet er det ikke? Den der dybe indre ro, der giver en et smil på læben og tanken at man er ”verdens heldigste person.” Kort sagt vedvarende, stabil lykke. Lad mig gentage… vedvarende… stabil… lykke. Sound good?

Fordi tænk over det. Får vi denne vedvarende lykke efter vi har fået drømmepartneren, barnet, bilen, huset, pengene? Er vi reelt glade der? Fordi dem jeg kender som har det… og jeg siger dette med alt respekt… er ikke nødvendigvis lykkelige. De kan være glade fra tid til anden, men vedvarende lykke ser jeg ikke. Meget muligt jeg tager fejl homie. Men det betyder jo selvfølgeligt ikke, at man skal undgå disse ting? WHAAAT the fuck snakker du om? Jeg vil selv have damen (med big smooth titties,  ..smooooth titties gentlemen)…. pengene, bilen (i stedet for min Toyota Aygo)… huset… stranden, filmen, butleren, festerne, tøjet…shoppingen… oh the shopping! Men jeg prøver ikke at bilde mig selv ind, at dette giver mig indre lyksagelighed. Men jeg regner dog stærkt med at det er MAX sjovt … n’est-ce pas?

Når det kommer til arbejde, så er folk ofte ret afklaret. Enten går man på kompromis med ens drømme og bare eksisterer. Eller også er man ambitiøs, drevet af penge og pisse ligeglad med om man går på kompromis eller ikke. The love of money driver værket. Og så er der få heldige som professionelt gør det de elsker. Jeg ser på disse folk som guds udvalgte. Enjoy homie… ikke alle har det som dig.

Nu har jeg sagt en masse, og vi går i cirkler her. Hvis intet andet, så er det eneste du skal tage med dig fra denne skrivelse .. big smooth titties. Husk det! Og helst naturlige… eller med så naturlig bounce som muligt. … vigtigt. Alt det der A og B skål just don’t cut it son! Vi snakker minimum C.. helt frem til 75H. Er du med?

Det er interessant at se hvordan opdatering af ens status pludseligt er blevet soup du jour. Man får lidt opmærksomhed hver gang man får skrevet … eller man søger måske opmærksomhed? Og det er okay.. de fleste brugere har nok haft en mindre periode med status fever. Men læg mærke til at det ofte er de MAX single, som er de mest aktive på facebook. Eller er det kun mig der har lagt mærke til det? Og det er somregelt de samme mennesker der konstant opdaterer status linjen. Altså igen, jeg dømmer ikke … nej vent.. nu lyver jeg. Gu gør jeg så. Dømmer MAX!

Vi er tilmed connected via mobilen… så nu kan intet stoppe os i at opdatere i ”real time”…

Status 11:45: Peter is shopping efter gulerødder..

Status 11:46: Peter fandt gulerødderne

Status 12:05: Peter stikker gulerødderne op i sin [HEYYY]..

[trækker på skuldrene]

Er det kun mig der fra tid til anden har lyst til at skrive ”who cares”.. når nogen skriver at de fx skal ud og ride på hest kl 15 og så derefter hygge med mormor om aftenen!?

Altså medmindre den hest du rider på skal bolle en stor ko, samtidigt med at mormor står i en g-streng med bananer oppe i bagdelen og skyder med en pistol, for at tiltrække gamle visne mænd…. så er jeg egentligt ikke interesseret i at hø…. Nej vent. Jeg tror ikke jeg vil høre det scenarie uanset hvad… scratch that.. Du ved hvad jeg mener…

Facebook er vanedannende. De fleste vil nok være enige. Jeg tror det er fordi alle føler, at de får sine små 15 minutter i opmærksomhedens forfalskede lys. Men tænk over det. Hvem er det der egentligt gives a fuck om vi er på vej til Berlin, London, L.A. eller ikke? Hvem er det som ser på vores billeder? Meget få. Og det er jo nærmest blevet standard at have en masse “fest” billeder, for at signalere hvor ”CRAAAZYYY” fedt ens liv er… right? De fleste har været der.. Jeg kan se det på dig son, jeg kan se det… Don’t lie. Jeg inkluderer mig selv i denne kategori. .. ja.. hvad kigger du på? I have dreams too…

I bund og grund tror jeg det er meget få som sidder og venter på at vi opdaterer vores facebook status. Ingen savler efter mere info om vores næste move i livet. Folk har travlt med deres eget. Fordi det er jo ikke noget juicy info vi skriver om, er det? Vi skriver ikke om at vi har sex ..NU! I den og den stilling (.. men DET er tilgengæld en status jeg ville følge med på homie!).

Vi skriver heller ikke at vi lider af angst og ikke tør se naboens hund i øjnene (og dem som gør, ruller vi andre øjne af og tænker.. Se på ham/hende? .. hvad fanden foregår der oppe i hovedet på den person!? Lidt for meget offentligt info der sønnike). Som oftest skriver vi nogle kloge visdomsord man har hørt, eller bruger en halv time på nettet for at finde, så man kan lade som om det er ens eget paradigme.

… og hvis du vil undskylde mig et øjeblik .. så skal jeg hjem og opdatere min status…jeg skal på toilettet senere and the people have a right to know…

Eminem er blevet så stor at alle undergrunds hovederne, ikke officielt vil anerkende ham. Det er ikke ”cool/real” nok at give Eminem respekt. Han er for ”stor.” Om dette siger han selv “As an underground artist, it was never my intention to sell out. I have no control over who likes my music. I hope the fans understand that” ["The way I am," 08].

Man kan sige mange ting, men man kan ikke sige at Eminem er en dårlig rapper. Teknisk er han nok blandt de bedste rappere der nogensinde har spyttet i en mic. Det kan være man ikke kan lide hans nasale stemme eller off beat rim, men det er noget andet end teknik.

Det er heller ikke sikkert man kan lide Mozart, men det er vanskeligt at påstå han var en elendig musiker/kunstner. Nogle ting er fakta, andre en smagsag. Lyt til Em’s to sidste album (for ikke at snakke om de andre 5), og se mig i øjnene, og fortæl mig at han er en dårlig rapper. Det ville være det samme som at synes tyngdekraften er en myte. Som to små eksempler på teknik, så lyt fx. til sidste track på det nye album, kaldet “Untitled,” eller andet vers på sangen “No Love.”

Jeg synes Em’s tidligere album ”Relapse” var super fed, men den var meget mere dyster. Alle beats var produceret af  Dr. Dre (undtagen et), men alligevel skulle man lytte til albummet et par gange før det ramte en. Det nye album Recovery, er meget mere mainstream og ”tilgængeligt”. Der er flere åbenlyse hits ved første gennemlyt. Dette er jo nok noget undegrunden vil disse, men at diskutere om noget er ”undergrund” eller ikke, er lidt 1995 homie. Who cares? .. du behøver jo ikke basere din personlighed på musikken. Du skal bare lytte til den. Tage rejsen. Vær vidne til et geni, der gør hvad han gør bedst. Som at se Jordan i 90’erne spille basket, Tiger Woods spille golf eller Steve Jobs lave business.

På Recovery er Dre som producent, blevet reduceret til et enkelt track. ”So Bad” er tilgengæld go’ gammel Dre. Man hører det med det samme. Relapse manglede evt lidt mere af det.

Med Recovery er det mere et spørgsmål om hvilke sange der ikke holder, hvor man på Relapse skulle grave lidt for at finde dem som gjorde. Der er en forskel.

Basically har alle sange på Recovery et eller andet. Det er et fedt, FEDT album. Lækker produktion og Eminem går i overraskende nye retninger. Han lyder som om han har lidt mere mental kontrol her. Han er ikke så depressiv og morderisk som tidligere. Nu er der flere direkte battleraps, hvor det på tidligere album ofte gik over i at myrde mennesker og placere ligene i fryseren.

Den første single ”Not Afraid” er et solidt hit – og det sætter standarden for resten af albummet. Der er flere store lyttevenlige bombastiske beats. I flere tilfælde rapper Em så kringlet og kompliceret, at man er bange for han mister jordforbindelsen. En rapper som fx. B.I.G , har nok mere svingende rytmiske flows. Han rider beatet, hvor Eminem med vilje ”hopper ved siden af.” Eminem har komplicerede ordrim og rytmer. Han lægger trykket på nogle underlige steder, men det er også her han viser sin dominans af kunsten.

Eminem er en mester i sit fag. Dette bekræftes på Recovery.. igen.

“Eminem, at 37, is one of the most freakishly gifted technicians in rap history” (New York Times, 21 Juni 2010)

Indenfor 2-3 sange så var det tydeligt at denne DJ ikke var som de andre. Hun var kommet for at give folk en oplevelse. Party time baby! Natalia var stedets nye håb! Der var mere gang i dansegulvet end nogensinde før. Det var en FED aften! .. en sådan aften jeg havde savnet i lang tid.

Natalia er født i Oslo, men har det sidste års tid boet i København. Hun er en connoiseur af den Københavnske klub scene, for ikke at snakke om hele den Skandinaviske. En globetrotter, der føler sig mest hjemme bag en DJ-pult. Natalia er for real! … [hvisker] og så er hun også lækker. What more do you want homie!?

1. Hvad er dit officielle DJ navn?

Jeg startet med å kalle meg “Stella”, men kom til å tenke på at, mitt virkelige navn er ganske unikt, og det ikke er mange der heter det, så nu er det bare “Natalia Barbìn”.

2. Hvorfor besluttede du dig for at blive DJ?

På en måte var det ikke noe jeg besluttet meg for, det var heller noe der bare skjedde. Det begynte med at jeg hadde en enorm interesse for house og club musikk allerede som 14-åring, og deretter følte jeg en trang for at utforske DJ-yrket. Jeg var ikke fan av Westlife etc som mange andre piger på min alder, men jeg så opp til de store DJs som Martin Solveig, Bob Sinclar osv.

3. Hvor lang tid har du været igang og hvordan kom du igang?

Det hele begynte for 3 år siden da jeg meldte meg inn i en Lyd og lys gruppe på Handelshøyskolen BI i Oslo, der jeg studerte. Der fikk vi lære hvordan man kunne bruke Pioneer CD-spillerene og mixerene. Jeg ble helt afhenging av å se på hva de andre gjorde til en hver tid, og på den måten lærte jeg mye. Hvis det var noe jeg ikke forstod, så var jeg ikke redd for at spørre – ingen spørsmål var for dumme.

3. Lever du af dette fuldtid?

Ja, det gjør jeg og det er jeg meget fornøyd med!

4. Ser du nogen forskel på mandlige og kvindelige DJ’s?

Både ja og nei. Det er jo et veldig mannsdominert yrke, og det er ikke alltid like lett for en kvinne å slå igjennom. Man konkurrerer med menn, som ofte har stort ego og litt over gjennomsnittet god selvtillit, og da kan man oppleve å få en del urealistiske og spydige kommentarer som kvinne – min “favoritt” er “hvem har du ligget med for å få den jobben?”. Folk sier det ikke direkte til meg, men skriver det av og til på Facebook med (selvfølgelig) fake profil. I begynnelsen ble jeg ked af det, men nu bryr jeg meg ikke lenger. Dette er et eksempel på situasjoner som kvinnelige DJs opplever, kun fordi de har suksess og fordi de er kvinner. Teknisk sett ser jeg ingen grunn til at menn skal være dyktigere DJs enn kvinner, det handler jo ikke om å ha muskler og være sterkest.

5. Findes der mange kvindelige DJ’s i Europa som fyrer den af?

Det gjør det helt sikkert, men jeg har foreløpig ikke funnet en jeg virkelig ser opp til. Jeg har hørt at Sarah Main er god, men har aldri sett henne spille. Det skal jeg i sommer, så det gleder jeg meg til!

6. Hvordan vil du beskrive den musik du spiller?

Jeg spiller en blanding av deep, tech og electro house. Jeg liker også å spille de helt nye tracks, men blander inn tracks som folk kjenner også. Musikken er energisk og man skal ville danse og hoppe med hendene i været!

7. Hvilken type musik lytter du selv til? Hvad inspirerer dig?

I det siste har jeg fått en stor forkjælighet for tech-house. Jeg liker også godt å lytte til deep house med mye trommer, rytme, afrikansk inpsirert, “afro-house”, hvis man kan kalle det det.. Jeg lytter også til hip hop når jeg er alene hjemme, believe it or not.. Jeg har lest en bok om historien til techno, dance og club musikk, og har funnet en del av de aller første techno tracks der ble lavet. Jeg fikk mye inspirasjon fra disse tracksene og boken.

8. Hvor spiller du fast og /eller mest?

Jeg spiller fast på Emil & Samuel i Oslo. Etter min mening, en av de beste klubbene i Skandinavia. Når man spiller der om sommeren, og har takterrassen full av fantastiske, danseglade mennesker, så føles det som om man spiller et helt annet sted enn lille Oslo. Jeg hadde en supergod gig der for noen uker siden, og har fortsatt den gode følelsen i kroppen.

9. Føler du fyrerne føler sig truet af at du er en kvindelig DJ, eller lægger de endnu mere an på dig netop pågrund af det?

Begge deler faktisk. Og jeg syns begge deler er like morsomt, for det er så opplagt. Fyrer er ofte dårlige til å skjule sine intensjoner og følelser, enten det er frykt eller glede. Jeg merker fort når noen er sjalu på meg, eller glad for meg. Men det verste jeg vet er falske mennesker, de klarer jeg meg fint foruten.

10. Kan du nævne nogle af de eventuelle forskelle du mærker i forhold til Dansk, Svensk og Norsk natteliv. Som fx. viben og musikken der bliver spillet?

Det er mye som er annerledes. I Norge har vi f.eks. ingen “Superstar DJs”. DJs i Norge er ikke like kjent som vanlige artister, og har ikke tracks på iTunes topp 10 osv. Danmark og Sverige har jo noen riktige Superstar DJs som tjener vanvittige summer på å spille en time eller to, og på musikken de laver. Musikken er også annerledes, etter min erfaring spilles det mer “piano-house” a la Swedish House Mafia i Sverige, electro og tech-house i Danmark, mens i Norge spilles deep house og en blanding av det som spilles i Sverige og Danmark. Jeg merker at publikum bli mer og mer med når jeg spiller i Norge, dette var ikke så vanlig før, syns jeg.. I Danmark er publikum som regel rettet mot DJen mer eller mindre gjennom hele natten.

Fotografer:

Photos by: Ine B. Målbakken

Photo of dog & Natalia: Bjarne Andreas Stiansen

Denne gang er i det i samarbejde med Paw fra INFERNAL – de to har arbejdet sammen for at sætte ild i dansegulvet på landets klubber, med tracket “Split klubben ad”. Som loyal fan af CLEMENS, siden 1997, tænkte jeg: “Hmmm….”, da jeg blev præsenteret for idéen om CLEMENS på et “dance track” – er det Rock N Roll??!

Jeg blev dog positivt overrasket, og jeg synes faktisk at det fungerer ganske godt.

Lyt med nedenfor, og døm selv.

ROCK N ROLL!!

Timen starter. Jeg ser at storskærmen er slukket. Hmm…? Samtidigt er den tavle hvor de plejer at skrive dagens program (stigninger, pauser osv) visket helt ren? Det eneste der står er ”rytter slæb?”

Justin Long spørger så om der er nogen som ikke har været til hans timer før. Jeg og 3 andre rækker lidt usikkert en hånd op, hvorefter Justin siger ”Fedt I kunne komme. Timen i dag er freestyle. Vi vælger nogen ud fra salen som vi andre så skal følge.”

Jeg tænker: ”ja okay.. fedt …whatever…”

Justin: ”Så starter vi med 10 minutters opvarmning.”

Under hele introen og opvarmningen sidder Justin Long og smiler. Han har et behageligt stemmeleje og virker generelt meget imødekommende. Jeg sidder og tænker at dette bliver en god time.. god instruktør.. fed musik.. Jeg er dog lidt træt i benene fordi jeg har spinnet de sidste 2 dage og har givet den max gas alle dagene. Men fuck det..

Så er opvarmningen færdig. Folk i salen ser koncentreret ud? Og lille jeg burde jo nok havde taget et hint om at noget ikke var helt på plads. Musikken skifter fra let pop, til hardcore house. Justin Long rejser sig op på cyklen og vifter med 3 fingre, hvorefter han begynder nedtællingen, ”3… 2… 1… ooog DIG!”

Han peger i min retning? Jeg ser mig lidt omkring og ….er lidt… usikker…på…. ”vent er det MIG han peger på!?” Nu begynder Justin at råbe højt ”KOM NU.. JA DIG!! KOM NU.. KOM NU.. KØR, KØR, KØØØØR..MERE FART PÅ!!”

Ca. lidt over 68 mennesker sidder og ser på mig og venter på at jeg fyrer den af… hvilket jeg så er nødsaget til at gøre. Så i hvad der føles som en evighed (plus lidt mere), spurter jeg derudaf …MAX! No joke.. folk kigger du ve. What’s a brotha gonna do? Så jeg giver den alt hvad remmer og tøjler kan trække. Jeg står op på cyklen og læner mig fremad og koncentrerer mig om at hele tiden løfte knæene opad. Det eneste jeg tænker er “bare bliv ved med at pumpe benene… løft knæene… jeg kan smage blod i lungerne.. det er jeg sikker på er helt normalt.. FUCK DET.. bare bliv ved! … ”

… alt imens skriger og råber Justin Long  i mikrofonen, over den hårdt pumpende house musik. Endeligt siger manden ”okay… så sætter vi os ned.”

And that’s a wrap på resten af min aften. Jeg er HELT færdig. Med andre ord, jeg er klar til at sige tak for i dag folkens. I’m out. Men i dag var netop den dag jeg valgte at deltage på langtur timen ….som er 70 minutter, i stedet for de sædvanlige 55. Og min spurt var den allerførste. Vi er lige startet og jeg er helt død …12 minutter inde i timen.

Jeg hører Justin igen… ”Okay, JUHUUUU… Næste… KØR, KØR KØØØØØR!”

… og netop HER gik det op for mig at i dag skulle jeg nok bare været blevet hjemme og set på MTV Movie Awards og spist de der chorizo pølser jeg havde købt.

….Klar? .. Okay… Hele mit liv har jeg søgt efter et eller andet. En renhed, et moralsk ståsted. Jeg har begået en masse fejl og såret mange. Altsammen forfærdeligt, men også lærerigt. Moralens oase undviger mig like a muh’fucka..

Det har gået op for mig at det er meget nemmere og bedre at leve så skyldfrit som muligt. Lad mig gentage… som muligt…  Man skærer generelt en masse hjørner, fordi man vil have det godt og komfortabelt. Men prisen man betaler for at gøre tingene “forkert” er følelsen og tanken om skyld, og dette er ikke til at leve med mayn. Uanset hvor meget man prøver at fortrænge og komme videre, så er der et lille sted i baghovedet som husker. Man slipper aldrig rigtigt af med skylden, før man tager nogle skridt for at gøre tingene rigtige igen. Det er hårdt at rette op på fejl hvor andre mennesker er indblandet. Der er en vis pris at betale. 

Jeg læste engang en bog hvori der stod at man skulle leve “blameless”, for så kunne man smile mere. Min bedste ven kalder det at “have ryggen fri”. Det siger han ofte, “jeg har ryggen fri, så den hænger ikke på mig”. Hans moral og karakter er stærk. Meget prisværdigt.  Det er jo netop det at skyld er en bitch at leve med. Uanset hvor meget luksus man har, uanset hvor meget man prøver at dække skylden til med overfladiske glæder, så fungerer det ikke homie. Man prøver at skubbe det under gulvtæppet, men så ligger det der og ulmer. Det vokser og vokser indtil skylden enten slår en ihjel eller at man eksploderer for at rense ens sjæl. Alfa omega er at man kan se sig selv i spejlet og li’ hvad man ser. Enig?

Man bliver ofte sat i en situation, hvor der er stor fristelse for at springe over hvor gærdet er lavest. Man bliver hele tiden konfronteret med muligheder. ….åh så fristende muligheder [slikker sig om munden]. Dette kan gælde alle livets facetter fra mindre til større aspekter af hverdagen.

Men efter snart 34 år, så er det så småt gået op for mig at leve skyldfrit, altså det at have ryggen fri, er den eneste måde at man kan chille for real. Det er det eneste rene og ultimativt det eneste valg. Det er ikke altid let, men hele pointen er netop at man skal opdage hvem man er. Hvor meget karakter og rygrad man har. Jeg kender mange som ikke har.. og få som har… …hvad griner du af? det er altså ikke en god ting… der er bæster og monstre i os alle… Det er det mest gangsta shit ever..

Alt dette er jo ret banalt og der er ikke noget nyt i det. Vi har hørt det før og vi kan sige ordene og forstå det intellektuelt, men det er først når man reelt forstår det, at man ser dybden i det. Man kan således gå i graven med den viden at man er langt fra perfekt, men man gjorde sit bedste. Ryggen fri.

Jeg siger ikke at jeg altid klarer at leve op til dette princip….(pssst… fordi det gør jeg ikke).  Det eneste jeg siger er at jeg har nu forstået pointen. Lært lektionen. Det er måske det de mener med at “alle handlinger har en konsekvens“. What goes around comes around… and bites you in the ass.

Man har en betegnelse for dem der er istand tilat ignorere den lille stemme oppe i hovedet og nede hjertet. …en sociopat. En person der lider af sociopati…that’s not good.

Svar på følgende spørgsmål og send svaret til niknalu@gmail.com

Spørgsmål: Hvad hed det band, som forsanger, Michael Poulsen spillede i før han startede VOLBEAT?

Rock N Roll!!

Det er ganske enkelt helt horribelt og efter min mening fuldkommen uacceptabelt. Jeg er ikke en mand af vold og jeg ønsker ikke andre noget ondt, men når jeg ser sådan noget så kan jeg blive næsten blind af raseri. Jeg har meget svært ved at forstå denne form for opførsel? Men det er jo desværre ikke noget nyt, vi ved alle det sker dagligt overalt – i alle lande.

Jeg skal ikke prædke eller sælge noget somhelst her, men sådanne videoer giver mig nærmest lyst til at blive vegetar igen, ud af rent princip. Jeg var vegetar i 6 år, men droppede det igen.

I hverdagen har man lidt svært ved at tage ”Dyre forbund og organisationer” seriøst. Det ligger bare så langt fra ens hverdag. Og vi har alle nok med vores egne udfordringer, for ikke at snakke om alle de overgreb der sker på mennesker verden over. Noget som der også skal gøres noget med. Så hvor skal man starte?

Alligevel har jeg dog altid haft en forholdsvis stor respekt for hvad de forskellige dyre organisationer har gang i. Problemet er, at når man får en flyer i hånden om dyrernes rettigheder, så smider vi det i skraldespanden og går over på McDonalds. Det er i og for sig helt okay. Dårlig samvittighed har vi nok af og behøver ikke mere. Det er verdens gang. Jeg er selv skyldig i det. Men måske en smule mere fokus er på sin plads?

Efter min mening er psykopaterne i denne video, folk som er serial killers in the making - de starter somregelt med at mishandle dyr… inden de går over til mennesker.

Jeg synes videoen er meget vanskelig at se på…

Døm selv: