Mobb deep sagde det bedst:

”there’s a war goin’ on outside no man is safe from…”

Erstat outside med inside. Jeg har observeret at gentagende gange i løbet af dagen, så indtræffer de “forstyrrende” følelser. Den velkendte stikken i maven, når en ubehagelig tanke eller et minde passerer sindet. Nogen siger noget som fornærmer en. For vedkommende der sagde det, så er det lettere ubetydeligt. De tænker ikke nærmere over det. Ofte er det slet ikke deres intention at såre, men manglende opmærksomhed skaber situationen.

Jeg kender alt til det. Eller hvad med dem som snakker om os? Du ve dem der afslører sig selv via smålig opførsel, og som er misundelige i det skjulte. Dem som har bestemt at du er en “værre idiot” som ikke kan noget. De har påtaget sig den hellige og personlige mission at misinformere andre mennesker om hvor dum, dårlig og elendig du er ..jeg er. .vi er. Du har prøvet det nest-ce pas?

Hvad med de forstyrrende oplevelser, som fx hende du så, og var ved at blive forelsket i, som så pludseligt ikke snakker mere med dig. Hun poster flirtende billeder på Facebook. Billeder hvor hun flirter med andre? Gør hun det for at hævne sig på noget du sagde? Det ved du ikke, men det gør lidt ondt, fordi hjertet var ved at åbne sig. Kunne hun ikke se det? Hvis bare hun ikke var så stolt, så havde i været kærester i dag. Nej vent …det var ikke dig det skete for, det var mig.

Mistet arbejdet og har sagt ja til en slutpakke, fordi der var omorganisering. Men hvordan skal man forholde dig til alt dette? Hvordan skal man forklare omgivelserne hvad der er sket? Der var så meget identitet bundet op i at være den man var i den stilling. Det stikker. Dit barn er sygt igen, og du har dårlig samvittighed, fordi du ved ikke om det er noget du gør forkert som mor / far? Du har ikke overskuddet til altid at være PÅ som mor/far. Du har ondt i maven, fordi du føler du burde gøre det bedre. Det stikker. Du skal opereres og er nervøs. Usikkerheden og tvivlen angriber dig. Lægerne informerer om en vis risiko for at det ikke går som planlagt. Vi ser op mod himlen og tænker ”hvordan skal dette dog gå?” Just keep smiling son, stay ‘professional.’

Usikkerheden og det følelsesmæssige frie fald frarøver os vores mentale ligevægt. Man bliver hevet rundt i livets manege. Så jeg observerer i stigende grad min mentale tilstand. Vrede, glæde, gråd, stolthed, smålighed, ro, kærlighed … tilbage til vrede… Hvis bare mit sind og jeg kunne være venner. Jeg kan kun i begrænset omfang kontrollere hvilke oplevelser den ydre verden kaster i hovedet på mig, men hvad med sindet?

Jeg opdager at jeg snakker ned til mig selv. Hvis stemme er det? Sheeet nigga.. det skal verden nok sørge for, ingen grund til selv pineri. Jeg observerer hvem jeg omgiver mig med. Har jeg overhovedet været ærlig med mig selv? Der er flere i min egen omgangskreds, som ikke nødvendigvis vil mig det bedste. Den har jeg ’læst’ for lang tid siden homey. Jeg ved godt hvem de er. Jeg ved godt hvad der bliver sagt. Fortsætter jeg så med at spille spillet, eller fjerner jeg mig fra situationen? Kan jeg holde roen, mens jeg svømmer rundt i falskheden?

Buddha udtalte vist at “life is misery.” Da jeg i sin tid hørte det, så tænkte jeg “okay, den mand fik ikke nok god sex. Var han ikke en prins? Han burde jo få all kinds of crazy-ass pussy?”

[Peter til sin Butler]: ”Tell em’ Alfred“

Alfred: ”Aren’t you a prince? You should be getting all kinds of crazy ass-pussy …Sir”

Mit standpunkt dengang var at Buddha overdrev det dårlige, og censurerede det gode. I dag tænker jeg anderledes, fordi jeg føler at den der vedvarende velvære undslipper os, gør den ikke? Uanset hvor seje vi er på Facebook, så er realiteten ikke helt den samme ..er den? Så måske livet er misery, indtil man finder den nøgle der løser gåden?

Vi siger “sådan er det bare” og “op på hesten gamle dreng!” osv. Man skal jo videre i teksten, og selvmedlidenhed fungerer ikke. Den er jeg med på, men til stadighed mærker jeg alt det der skubber, tester og rokker i mig. Jeg bevarer roen.. indtil roen siger ”fuck it – I’m leaving” og så begynder øjet at twitche, og dæmningen brister. Når vi er rigtigt “seje” så siger vi til os selv “jeg er da ligeglad,” og går videre. Men er vi? Det ligger under overfladen og ulmer gør det ikke? Vi kan ikke helt slippe tanken. Den sidder der og chikanerer os som en sten i skoen. Som et booty call kl. 03 om natten som vi virkeligt ikke burde sige ja til.

Ofte når vi tager et rigid mentalt standpunkt såsom “jeg har sgu styr på det her!” Så er det som om livet siger “Okay – we gon’ test this muhfucka” og så bliver vi præsenteret for en situation der NETOP handler om det vi var sikre på vi havde under kontrol.

Min veninde fortalte mig i glædens rus, “Jeg bliver aldrig stresset mere. Det er to år siden jeg sidst var stresset.” Jeg forsøgte at skjule min grimasse, alt imens jeg tænkte “Ouch – this is gonna hurt.” ….og sure enough, der gik vel en uge eller to, og så stod hun MIDT i MAX stress! .. Stress deluxe … stress.COM. Jeg så hende gå igennem det, og jeg forholdte mig stille og støttende. Jeg anbefaler generelt at man burde være en smule …varsom med en kvinde når hun er midt i top stress. Der kan være en tendens til at vores ord ikke falder i ”god jord”… nah mean?

Jo mere stress og såkaldte negative oplevelser vi bliver udsat for, jo hårdere bliver vi som mennesker. Vi lukker ned, får trust issues, snerrer af vores omgivelser og går til angreb på verden. Vi mister empatien og evnen til at se det gode i livet og andre. Nihilisme og apati kommer krybende. Krigen tabes, antageligt fordi vi slet ikke er klar over at den er i gang. Lige her. Lige nu.

Når smerten melder sig, så glæder vi os til fredag, så vi kan drikke, feste og generelt glemme. Men det bliver mandag igen homey. Det stopper aldrig. Det føles som at stå i et kolossalt rum, i mørke, uden vinduer og ingen tilsyneladende døre. Hvis nogen finder vejen ud så sig til, fordi SÅ fandens sjovt er det her heller ikke.

Real talk…

Jeg lagde mærke til dig lige fra da jeg kom ind af døren. Jeg lagde jakken, tog runden og small talkede med folk, hele tiden med det ene øje på dig. Du havde et eller andet and I liked it. Så hører jeg dit navn blive nævnt i en samtale, og det lyder dejligt eksotisk. Normalt er jeg ikke til korthårede kvinder, men du rockede det look rigtigt godt, den skal du ha’. Stramme sorte jeans, høje hæle. En løs silke-ish top. Armene fri. Ild i øjnene. Hele dig vibrerede af energi. Du lyste hele rummet op med din personlighed. Din tilstedeværelse var dominerende, men ikke på en ubehagelig måde. Folk lagde bare mærke til dig og den styrke du bar på.  Fascinerende. Hvad kan jeg sige? [trækker på skuldrene, og gør en grimasse der signalerer “hvad ved jeg?”].

Efter at have cirkuleret rummet, så kiggede jeg målrettet efter dig, men så at du havde sat dig tæt op af en anden kvinde. I snakkede intimt, så jeg faldt lidt tilbage og ville ikke forstyrre. Maden blev serveret og jeg faldt i snak med andre, og havde interessante samtaler. Du blev glemt. Men under desserten, mens jeg sad med munden fuld af god kage, intens som tigers woods i klubben efter damerne, så stod du der pludseligt igen. Nu ville DU snakke med MIG. Du var høj like a muhfucka. 180 med hælene, eller var det minus hælene? Det med ild i øjnene var vist no joke. Jeg havde kun, indtil der, set dig på afstand, men helt tæt på så var din tilstedeværelse og øjne endnu vildere!

Så en mand som moi rejser sig selvfølgeligt op og ser på dig. Jeg lytter og lægger mærke til ..ja alt. Jeg vil se hvad du er for en skabning. I wanna hear this. Tatoveringer alle mulige spændende steder, rejst meget, selvstændig, flere bolde i luften, produktiv, aktiv, og altsammen med et smil på læben, og atomlys i de der smalle spidse intense øjne. Der var et eller andet ved dig som jeg ikke kunne sætte fingeren på? Det var som om du hele tiden var på randen til at blinke, lidt som om du vidste et eller andet vi andre ikke havde forstået. Fuck du var spændende! De der høje kindben, den velformede bagdel (man lægger jo mærke til det – altså når du ikke ser at jeg ser), de veltrænede lår, lange velplejet negle som var sådan lidt old school, men på den helt rigtige måde. Og så osede du af kvindelig sexuel styrke. Osede. Jeg tænkte at med dig, så skulle man “put in some overtime,” hvis man fandt sig selv i en situation hvor man skulle være intim med dig. Er du med på hvad jeg insinuerer?

Du var spændende.. fik jeg sagt det? Du gjorde et indtryk på mig. Så vi står der midt i desserten, begge helt rettet op mod hinanden, vores ansigter ikke meget mere end hvad? … ca 60 cm fra hinanden give or take? Jeg observerede dette og undrede mig over hvor stenet det var at stå så tæt på en fremmed kvinde? Men det underlige ved det var, at det var helt afslappet. Jeg sad som sagt ned, men rejste mig hurtigt op da du materialiserede dig (hende her krævede lidt fokus du ve). Jeg følte øjeblikkeligt at jeg allerede kendte dig. Det var helt naturligt at hænge med dig. Samtalen flød og vi delte erfaringer. Det var fedt …og du stod bare der. Damn woman. Armene halvt over kors, med dit hvidvins glas næsten løftet op til ansigtshøjde i den ene hånd. Du virkede åben, engageret og lige så interesseret i det her som mig. Dog holdt du stadigt din respektfulde afstand. Du så mig an, I get it. Dine scannere og bullshit detector skruet helt op. Jeg så det godt forstår du, fordi jeg er selv sådan. A nigga ain’t born yesterday.

Og så mig i mit fresh. Plunge v-neck t-shirt, Nialaya armbånd, et par crisp pair of jeans (mørke buttons ups) og et stort nærmest leviterende cashmere tørklæde. Swagger på et hundrede, fordi det er sådan jeg somregelt ruller.  Men mens vi viber, så hører jeg ordet “vi” et par gange mens du kigger til højre (din venstre). Jeg tænkte ““vi”? hvad mener hun .. med.. vi?”

Og så igen “vi”… “vi rejste til, vi skal åbne en klub, vi skal… “ Alt imens Peter tænker “fuck det der “vi,”” men ja selvfølgeligt havde du en kæreste, og han var åbenbart også tilstede. Hvordan fanden havde jeg misset DEN detalje? … det ligner sgu da ikke mig?

Så jeg vendte mig om, kastede umotiveret indholdet af et vinglas i ansigtet på den nærmeste uheldige person (en ældre dame, gud velsigne hendes old ass), rev min t-shirt i stykker til hver sin side (for effektens skyld), skød brystet frem og skreg “NOOOOOOOOO” – hvorefter jeg hoppede ud af vinduet og tænkte kun på skammen og hvordan døden ville være en sød sød befrielse. Jeg smilede nærmest i hele 6 sekunder, og ikke meget mere da jeg til min store forbavselse opdagede at vi kun havde været på 1 sal .. ?  Så jeg stod nede på fortovet helt “A okay”, resterne af en t-shirt på armene, et rodet tørklæde fyldt med glasskår rundt om halsen, og min endnu ikke helt beach klare mave (min one pack) ud over det hele.

…og folk spørger mig hvorfor jeg ikke har en kæreste?

…sad og tjekkede Euromans hjemmeside og sitet anbefalede sommer jakker fra ”jack & Jones… ?” [Peter ser rundt på de andre i lokalet for at se om der er noget han har misforstået? Men ingen reagerer?] Jack & Jones? Really? Siden hvornår er DET blevet stuerent son? ..

… men det var en mindre digression. Fortæl mig hvorfor er det at kvinder / piger har det med at være så negative overfor hinanden? Hvis du sidder med din veninde og viber, og der i samme lokale befinder sig en anden lækker kvinde, så vil der ofte være en chance for at veninden rynker på næsen, efterfulgt af en nedladende kommentar. ”Ej hun ser billig ud hende der.” [for anden gang så kigger Peter rundt på de andre tilstede, for at se om det er skjult kamera? Ashton…?].

Peter: ”Billig? Er vi enige om at vi snakker om hende den høje brunette med det lange glatte svævende hår, iført christian louboutin sko, sort belanciaga taske, stramme jeans og en brun bruns bazar sommer top ting? Små b-cup bryster (ja B-cup er små – don’t kid yourself), ansigtet som Megan fox, Ray Ban wayfarers og bogen ”1q84,” af det Japanske geni Murakami under armen? Hvordan ser HUN billig ud?”

Veninde: ”Det… gør hun bare. Der er noget med hendes tommelfinger som er suspekt.”

Peter:  ”Nå ja selvfølgeligt. Tommelfingeren. Right..”

Prøv det her. Næste gang du sidder med din kvindelige kompagnon (ikke kæreste forhelvede mayn, den går ikke, men din veninde), og når en anden stilfuld lækker kvinde går forbi, vend dig om mod din veninde og sig følgende: ”Shit mand, hun virker som en tilsyneladende høj kaliber kvinde hende der! Hun har stil er du ikke enig?” … og så sæt dig tilbage and enjoy the show. Læg nu mærke til hvordan din ellers snakkesagelige veninde, for første gang ever ikke kan finde ordene. Det er meget muligt du oplever at hendes ansigtsmuskler trækker sig sammen, som om hun lige har mødt en citron hun ikke kunne afslå. Hun ved godt, at hende du refererer til er lækker, men DET vil hun for alt i verden IKKE indrømme. Sig mig engang er du sindssyg? Det er jo en konkurrenten!

Og så kommer den klassiske ” jeg kan altså sagtens anerkende når jeg ser en cool pige, men hende der er altså bare ikke lækker.. der er hun bare ikke…altså” og så strutter din veninde lidt med læberne. Har du lagt mærke til når pigerne gør det? Det der lidt sassy look, hvor de ligesom presser læberne lidt frem og sidder i deres bedste ”JA-det-sagde-jeg-faktisk, og-hva’-vil-du-gøre-ved-det?” stilling? Kender du ik’ den stilling? Jeg har somregelt lyst til at spise den stilling… elsker sassy, men det er en anden blog.

9 ud af 10 gange er det ovenstående scenario som er udfaldet. Tror du ikke på mig? Prøv det, og lad mig høre om din erfaring. [Peter stiller sig lidt tilbage, afventende med armene over kors, B-Boy stance ...bitch].

En gang om året eller måske to, så falder man over en kvinde som muligvis har lidt kæreste potentiale, og i denne situation er jeg selv godt klar over whats’up, men engang imellem vil man gerne lige have en second opinion på emnet. Men selv her (med alt respekt) synes jeg at man skal være liiidt .. kildekritisk. Tage rådene med et gran salt, fordi kvinder støtter sjældent kvinder. Det er som om at da alle pigerne blev født, så kiggede de på hinanden, trak på skuldrene og aftalte ”okay, fra nu af er det ethvert hunkøn for hende selv, og gud forbamme mig vel hvis du står i vejen for min lykke? Got it? Okay see you later bitches…”

Mænd gør det også …men nu snakker vi altså lige om damerne u dig?

Det er lang tid siden jeg har været så spændt på en ny kunstners debut, og jeg bruger ordet kunstner helt bevidst. Da man hørte om Drake (før ”Thank me Later” albumet), så var der en stærk buzz omkring ham, og alle snakkede om at den næste superstjerne var på vej etc. Men jeg må indrømme at da jeg lyttede til Drakes album, så synes jeg det var ALT for stillestående og poleret – lidt for meget sang. Det hele var på grænsen til at være direkte kedeligt synes jeg. Han er talentfuld, men der er ikke nok Omph i hans musik, hvis du spørger mig.

… men ENTER Yelawolf! En whiteboy fra Alabama… Jeg faldt helt tilfældigt over hans video “pop the trunk” (se nedenfor) på youtube. De første 10 til 20 sekunder af videoen var jeg ved at klikke videre. Det lød tamt og hvem var ham den nye whiteboy som nu tror han kan rappe som Em’? Fuck det, tænkte jeg.  …men så begyndte han at rappe….. ”WHAT!?” DET er eddermame gangsta’ sheeet, og musikken oser af det sydlige USA. Jeg er normalt ikke helt pjattet med the dirty south, men Yelawolf banger. Og hans video er fed! Minder lidt om Eminem fra Marshal Matters tiden. Det som jeg kan respektere ved Yelawolf er, at han ikke prøver at være noget han ikke er. Samtidigt er han åbenlyst teknisk dygtig og talentfuld. Han har sidenhen signet til Eminems Shady Records (12 Januar), og Em’ siger selv at de to (EM og Yela) ikke kan sammenlignes, da yelawolf har en helt ny lyd. Store ord fra en af hip hoppens mest sælgende.

Yelawolf, som hedder Michael Wayne Atha (1979’er), er halvt hvid og halvt Cherokee indianer. Han er vokset op i arbejdsklassen og hans mor fik ham da hun var 15. Han er en ivrig, og efter sigende, dygtig skater, og han hører på alt slags musik (nævner ofte Muddy Waters).  Han indrømmer selv at hip hop er ”sort” musik, og det faktum skal man respektere. Han går videre til at sige at ingen hvide kan eller burde bruge ordet nigga / nigger – ”Never drop the N-bomb, you will never EVER be allowed to say it.” Yelawolf rapper som den mest inkarnerede sorte rapper fra den mørkeste ghetto, og musikken er god, ond og tung.. TUNG hip hop. Det er ikke for alle, men dem der er nede med stilen ved hvad jeg snakker om.

Han har udgivet en mixtape kaldet ”Trunk Muzik” – Check især:

• Pop the trunk
• Get the fuck up
• That’s what we on now (tung gangsta’ shit homie – seriøst)
• Love is not enough
• I wish – med den altid geniale Raekwon (hvilket I sig selv er et blåstempel – altså at yelawolf som en hvid undergrunds rapper har Raekwon fra Wu-tang med på tracket. DET er crazy).

Yelawolf’s debut album “Radioactive” under Shady Records skulle gerne komme til sommer – med produktion og gæste optræden fra selveste Slim Shady med flere.

Jeg går all in og siger at Yelawolf er the next big thing… langt større og mere interessant end fx Drake… med alt respekt selvfølgeligt.

“Considering where I’m from and the shit I’ve been through, it’s hard to put into words what partnering with Shady means to me, my team at Ghet-O-Vision, and my state of Alabama. I can tell you that when you’re willing to give your life up to see a dream through, the reward is great. And now that I’ve become an apprentice to one of the greatest artists in the world, my potential reaches beyond anything I ever imagined. Let’s kill this shit.” [Yelawolf 2011]

Se Videoen til Pop the trunk her:

Andy Warhol var blandt de mest kendte pop art kunstnere. Warhol blev 59 år gammel (1928 – 1987), og var et multitalent der lavede alt fra malerier, film, album covere (print/tryk), musik og var både boheme, kendis, mainstream og rebel på samme tid. Hans mere rebel agtige periode var nok mere i 1960′erne, hvorefter han var mindre relevant i 70’erne (kritiseret for at være for meget forretningsmand og ikke nok kunstner), for derefter igen finde sin plads i mainstream kunst i 1980′erne. Han er blandt en eksklusiv lille “klub” af kunstnere, der har solgt et kunstværk til 100 millioner Dollars (Eight Elvises).

I 60’erne startede Warhol et studie ved navn The Factory og her lavede han sine meget genkendelige malerier af ærke amerikanske kendisser og produkter såsom Elvis, Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Coca Cola flasker og suppe dåser. Senere i 1980’erne malede han portrættet af Michael Jackson som en hyldest til datidens mest solgte album ”Thriller.”

Selvom Warhol selvfølgeligt blev kritiseret for at dyrke og bukke under for masse kulturens aspekter, så var der intet der kunne stoppe hans indflydelse på især den amerikanske, men også globale kunst kultur trend – på godt og ondt.

Det er ironisk at Warhol var en rebel i kunstens verden, da hans brug af mainstream genstande var hans modus operandi. Rebel og mainstream er generelt to modstridende fænomener. “Mainstream” er i mange kredse et meget negativ ladet ord, men Warhol var det ypperste eksempel på at man kan se kunst og æstetik i alt. Selv de mest gængse produkter og mest profilerede personer, kunne stadigt være unikke, særprægede og “undergrund,” hvis anskuet “the Warhol way.”

Warhol var manden der fandt på sætningen / udtrykket :

“15 minuttes of fame”

og om Hollywood sagde han:

“I love Los Angeles. I love Hollywood. They’re so beautiful. Everything’s plastic, but I love plastic. I want to be plastic.”

[Show as slideshow]

[View with PicLens]

Selv den største mest bad ass gangster eller kriminel søger jo et netværk, hvori han kan udleve sin kriminelle tilværelse (og tjene penge). Det unge urbane og trendy crowd søger også den sociale status og anerkendelse af andre ligesindede (Vesterbro?). Elite soldaten har sit team. Selv Gaddafi har sin familie, sit politiske netværk og sine styrker. Uden disse ville han for længst være pillet af magten. Pointen er at vi lever og agerer i sammenspil med andre, uanset hvor meget lone wolf man gerne vil være.

Hvis nu vi siger at utopi er den tilstand hvor alle er glade. Medfølelse og forståelse er de højeste idealer. Hvis det er standarden, hvor tæt på denne ide/teori tror du vi mennesker kan komme? Sådanne tanker undrer mig. Jeg læste engang:

“when you come to this earth, if you can’t make it a better place, then at least don’t make it worse.”

Det ræsonnerede med noget i mig, men samtidigt tror jeg de fleste af os ofte søger at optimere vores egen situation. Vi tænker mest på os selv, vores problemer og hvor den næste ”dosis af glæde” skal komme fra. Enig?

Sjældent er det at man er opmærksom på mennesker omkring os. Vi har travlt med vores. Som ung så er denne medmenneskelighed endnu mindre udviklet, fordi man forsøger at holde hovedet over vande, overleve det sociale spil og finde sin plads i livet.  Man gør sig erfaringer med at såre og blive såret – bevidst og ubevidst. Først senere i livet opnår man eventuelt den forståelse at “når andre omkring mig har det godt, så vil jeg også personligt befinde mig en den bedst mulige situation.” Mange af os tænker dog modsat; ”Hvis JEG ikke har det godt, så skal hun/han fandme heller ikke nyde godt! Fuck dem” – Misery likes company.

Vi lever ikke som isoleret øer, uden behov for hinanden, som man siger. Hvis vi skal være helt ærlige, har vi så ikke brug for vores bedste ven? Vores familie? Vi har alle somregelt som minimum 1 person som står tættere på os end andre, og denne person gør vores liv lidt federe. Hvis du ikke har det, …så går du glip af noget.  Skræmmende er det samtidigt at isolation, depression og selvmord, aldrig har været så gennemgribende fænomener i vores vestlige samfund som idag.

For at føle denne samhørighed med bare nogle få individer omkring os, så er vi nok nødt til at udvikle en vis portion social intelligens. Med dette menes at man bliver lidt mere opmærksom på de signaler ens sfære udsender. Man læser folk lidt bedre, og evt. begynder at se på meningen bag ordene. Hvad er grunden til denne persons frustrationen?  Hvor kommer denne ”berettigede vrede” fra? Dette påkræver dog at man har det der ekstra overskud til at tænke i de baner.

Ofte lægger vi slet ikke mærke til, at andre faktisk ikke har det så skide godt. Mange mennesker, er jo dybest set ligeglade med andre. Man skal vågne lidt op og gøre sig nogle erfaringer før man tilegner sig denne form for intelligens… ville jeg i alt min ydmyghed mene.

Vi opnår højst sandsynligt ikke utopi, men det er en god standard at forsøge at leve op til, synes du ikke? Alle skal have lov til at være frie og opnå deres potentiale, sålænge dette ikke er på psykisk eller fysisk bekostning af andre. Det må være reglen. En sejr vundet ved at sable andre ned, er det ikke tomt og lettere overfladisk?  Uanset hvor syg i hovedet du er, hvor glad er du når du sidder der alene med alt din magt og penge, uden nogen følelsesmæssige bånd til andre? Du vandt pengene, jobbet, damen /manden, positionen, men mistede din medmenneskelighed i processen. Selv den koldeste skid ved som oftest at han fuckede op… men man kan vælge at skrue ned for den stemme der stikker i baghovedet.  Du ved godt hvad jeg mener.

…var det for seriøs en skrivelse?  Vi kan jo ikke være hardcore 24/7. Et flertal af os føler jo smerte og ubehag til tider. De fleste af os græder vel en tåre eller to i det private…

…er det kun mig? Okay…

Året var 2006 og jeg var til MTV music awards i Bella Centeret, booket som model. Dette gav mig tilgang til stjernerne, og eftersom dette var tilfældet så tænkte Peter fuck it… hvorefter jeg forsøgte at flirte med Rihanna …. didn’t work. Hun kiggede på mig som om jeg var en lille ubetydelig hundevalp i nød. Jeg tror hun synes det var lidt synd for mig. Min homie kom op til mig og lagde en hånd på min skulder  – Your mojo is strong, but not THAT strong.

Jeg forstod ikke helt hvad han mente, så jeg tog mine wrap-around D&G solbriller på (sooo 2000 and late), og satte mig ind i en sølvfarvet Mitsubishi, og undrede mig over hvorfor en super mega stjerne ikke ville falde for en dansker, der havde en Nokia tlf i lommen og kørte rundt i sin fars bil (MED automat gear vel at mærke… vinder jeg ikke point på den?)? Hold nu kæft  …Mitsubishi? U ain’t heard?

I dag er situationen anderledes. Så tillad mig at re-introducere mig selv. De kalder mig Karby og D&G brillerne er skiftet ud med Oliver Peoples. Min egen bil er idag … hold fast.. en Toyota Aygo 06 model, som i hvert fald kører 50 km i timen i medvind. …hvad griner du af? Men selv denne skal jeg nu opdatere da mine homies kører rundt i Mercedes, Range Rovers og BMW’er… og de smiler sødt til mig når jeg fører mig frem i min miljøvenlige Aygo. MEN når jeg så endeligt stiger ud af den, så er det all black everything, nah mean?

Og måske du kan huske min tidligere præference med C + cup på damerne? … we off that. Til enhver tid, så hellere giv mig en spændende, ærlig og sjov personlighed i stedet for. Alle de her glamour wannabe piger er vi trætte af at se på. … yeah I said it. Ydermere så sætter vi pris på en kvinde der holder ”spil” og ”julelege” til et minimum. Hvis det findes?  …og du kan ikke lokke os med sex, den tid er vi også forbi. Jeg er 30 + … tag dig sammen.

Og når din kæreste ikke giver dig nok opmærksomhed, så lad være med at skrive til mig. Ligner jeg en pause klovn? …eller endnu værre, en homewrecker? Ja dig.

E. Jean fra ELLE Magazine (som i øvrigt er ret sjov, lækker for hendes alder og on point + ja jeg følger også med i hvad I kvinder snakker om), skrev følgende:

Women say they want a “nice guy,” but show them an asshole who treats them like dirt, and they’ll trample over their own therapists to get to him.

Hvorfor ser du på mig? Det var hende som sagde det… Hun er jo eksperten [Peter peger i retning af E. Jean]. Og hun går videre til at sige:

Never trust a woman who shags married men

….(som jeg sidestiller med kvinder som boller mænd med kærester og omvendt, som heller ikke holder). Igen, det var hende og ikke mig som kaldte dig et røvhul [trækker på skuldrene]. Men… vi har alle en fortid og vi har alle trådt ved siden af, men jeg er nødt til at provokere dig lidt du ve.

Så hvis du ikke vidste alt dette, så ved du det nu.

Jeg læste i øvrigt bogen ”Gangster” om HA’eren Brian Sandberg, hvilket fik mig til at indse at jeg nok ikke er så skide gangsta’ alligevel. Men jeg ruller med den titel indtil hjulene falder af. En mindre portion fortrængelse er essentielt i mit liv. Jeg ved ikke hvordan det er for dig?

Denne blog havde intet andet formål end at holde dig ajour med the realness.

Keep it gangsta’…

Murakami er født i Tokya 1963 og gik på Tokyo National University of Fine Arts and Music, hvorfra han har en BFA, MFA og en PhD. Han er klassisk trænet, og Ph.D’en er relateret til den traditionelle Japanske nihon-ga stil.

Han anser sig selv som en student af modernet nuværende Japansk kultur. En af hans mere kendte galleri shows (som senere er gået hen og blevet en stil han er kendt for) var/er ”Superflat,” hvor temaet var hvordan verdenssamfundet, tiltagende er gearet mod masse produktion.

Murakami har også sammenarbejdet med Marc Jacobs, hvor de blandt andet har skabt håndtasker for Louis Vuitton.

“We want to see the newest things. That is because we want to see the future, even if only momentarily. It is the moment in which, even if we don’t completely understand what we have glimpsed, we are nonetheless touched by it. This is what we have come to call art.” [Murakami]

Han har også arbejdet sammen med Kanye West og designet et par covers til Kanye’s udgivelser (singlen ”Stronger” og albummet ”Graduation”)

Han er helt sikkert en spændende modernet kunster, med fingeren på tidens puls. Hold øje med ham.

Snakker vi om facebook, eller snakker vi virkeligheden? Snakker vi image eller snakker vi fakta? Hvad er det vi snakker om?

Aaron Sorkin (manus forfatter, “The Social Network,” West wing” etc.), mente at når han observerede hvad folk skrev i deres status linje på facebook, så anså han dette som en slags performance. Folk har en “social medie personlighed,” som ikke altid stemmer overens med virkeligheden. I hvertfald ikke 100% Efter at have tænkt lidt over dette citat, og set hvad vi skriver i vores updates, så er jeg tilbøjelig til at være enig.

Jeg deltager selv i spillet og er derved selv i skudlinjen for kritik … men når det så er sagt, så er der altså nogen få muhfuckas som tager det hele til ”næste niveau,” med fuldkommen ligegyldige opdateringer hver halve til hele time. Yeah I said it. Er du virkeligt SÅ tørstig efter opmærksomhed? Really? Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke rullede med øjnene i ny og næ, MEN samtidigt kan det jo være sjovt og underholdende,  så jeg burde holde min kæft. … men i visse tilfælde er det svært.. svært siger jeg til dig.. … [bider sig selv i knoerne]…

Jeg skal selvfølgeligt være liiidt forsigtig med at sætte folk i bås udfra facebook, fordi jeg hader selv når folk gør det ved mig. Så jeg ser ironien i det. Når man får en smiley her, og en like der, og det faktum at du ser billeder fra festerne med let klædte kvinder, betyder det så at virkeligheden reelt afspejler alt denne internet action? …I wish. Hverdagen er ikke kun store smil, druk, hor og good times. Men du ser jo ikke billederne når jeg står op om morgenen med tvivl i hjertet, sammenbidte tænder, rynker i panden og et bekymret sind. Man ser ikke billederne hvor silikone baben ser sig selv i spejlet med tårer i øjnene og ondt i maven, fordi hun ikke føler sig accepteret eller god nok. Ingen uploader billeder af dem selv når de har mistet kæresten og har det værst. Nej det eneste vi ser via de sociale medier er somregelt folks bedste og mest præsentable side, festerne, smilene og alle internet flirts. ..med tryk på ordet internet.

Min homie fortalte mig at jeg skulle være forsigtig med hvem og hvad jeg giver likes, fordi det kunne skade mit … ”image?”  .. Skade mit image? Nu er han brand manager, så han tænker naturligt i de baner, men jeg forstod ikke helt at jeg skal holde mig selv tilbage for at give en person et kompliment/opmærksomhed fordi det kunne skade mit eget rygte. Det er muligt at det er sådan verden fungerer, men det er fucked up.

Der er også flere som gør alt hvad de kan for at VIRKE som om de er the shit 24 / 7 …men er det nu også sådan homie? Er det? Tror du virkeligt at fyrerne svømmer i cuties, og damerne altid er i Saint – Tropez med små bikinier, mens de drikker champagne på en yacht og samtidigt bliver forgudet af mænd? Er han/hun SÅ populær i virkeligheden, som vedkommende tilsyneladende er på facebook? Der er selvfølgeligt nogen som er det, men vi ved alle hvem de er …og ikke er.

Jeg har oplevet flere gange at blive dømt og vurderet baseret på min egen facebook. ”Ej du snakker jo med alle de der silikone damer!” Hvilket er et udsagn der er fuldstændigt ridicules i sig selv. Og nu når vi er inde på det, hvad er så alt denne negative snak om silikone? Hvis en kvinde føler hun vil have større bryster, for whatever reason, så lad hende gøre det. Lev og lad leve. Er hun mindre intelligent pågrund af det? Så det er altså kun kvinder uden silikone som er noget værd? …ELLER er du i alt hemmelighed lidt jaloux / irriteret fordi du ikke tør gøre det samme, i frygt for at blive sat i bås? Hvem er vi andre til at dømme det? Jeg kender (naturligvis), flere knivskarpe blonde kvinder både med og uden store silikone bryster, som kan løbe ringe rundt om vores andres intellekt. At dømme en kvinde på at hun har silikone og/eller blondt hår, er det ikke det samme som at sige sorte er dumme, mænd er bedre end kvinder og homoseksuelle er forkert på den? Had pakket ind i anderledes emballage, er stadigt had.

På den anden side, så er der også en del kvinder som tror, at hvis de bare HAR et par silikone bryster, så er de helt automatisk lækre babes.  …nope.

Så hvad er min pointe? Jo… nej vent.. jeg mistede tråden.. fuck it. 2 sek.. jeg skal ind og opdatere min facebook – jeg så en dværg klædt som en klovn, med store sili tits løbe forbi mit vindue. … nej det gjorde jeg ikke, men et eller andet skal jeg jo opdatere min facebook med… du ve.

Han omgås fashion legender som Karl Lagerfeld og Valentino, med hvilke han er på ”first name basis.” Udover det har han forbindelse til blandt andet filminstruktøren Tim Burton (Edward Scissorhands, Batman 1989, Alice in Wonderland osv.). Nu skal dette ikke handle om name dropping, ..Dolce .. men Christian hænger med folk som mange ikke har den samme adgang til.

Når man møder og snakker med Christian, så forstår man hurtigt at han har en ualmindelig lidenskab for fashion, og han vil gå langt for at forklare og debattere kvalitet i dagens marked:

Q&A

1. Hvor lang tid har du skrevet på livsstilsiden “Life by Christian?”

Den ble lansert for snart 2 år siden. Men ideen bak nettsiden startet for over 3 år siden, hvor vi har brukt ett år på forarbeidet til “Life by Christian”. Jeg har også en partner på nettsiden som heter Geir Fjellberg som er en meget dyktig grafisk designer, og en fantastisk god støttespiller og venn.

2. Hvordan blev du interessert I fashion?

Jeg har vært glad i det estetiske og opptatt av klær siden jeg var veldig ung. Men det har ikke alltid vært planen at jeg skulle jobbe i den bransjen som jeg er i dag. Mye kommer av kommer av tilfeldigheter og miljøpåvirkning.

3. Hvilke brands er du mest tilhænger af? Og hvorfor?

Jeg må si jeg ser veldig opp til Tom Ford. Han har virkelig skapt noe som er helt unikt når det kommer til ett motebrand for menn. Kanskje noe av det mest eksklusive klær innen herremote med helt upåklagelig kvalitet. Dette er nok det nærmeste vi menn kommer Chanel.  Eller så er Chanel ett motehus som er inspirerende både når det kommer til deres tidløse mote samt livsstilen rundt det hele. Det er også meget imponerende å se hva Karl Lagerfeld har gjort for Chanel.

4. Hvordan har du opnået den status som international fashion blogger så hurtigt?

Det jeg tror vi har gjort riktig med “Life by Christian” er at vi har hatt litt “is i magen”.  Vi har brukt god tid til å tenke på hvordan vi skal gjøre ting, og ikke tatt noen forhastede løsninger som kan virke enklere der og da. Vi har også vært veldig selektive på hvem vi skal samarbeide med, og sagt nei til mye som vi ikke følte passet inn. I etterkant kan jeg si at vi er veldig stolte av våre samarbeidsspartnere, og føler vi har gjort det riktig med å bruke god tid. Dette er bare en begynnelse!

5. Har du en mentor indenfor fashion faget?

Jeg har mange gode venner og bekjente som har inspirert meg , og fått meg til å følge mitt hjerte når det gjelder hva jeg vil gjøre. Jeg har nok ikke kun en mentor men mange personer som har fått meg til å vokse både personlig og proffesjonellt. Men alt fra designere som Valentino, Lagerfeld , Tom Ford og Dolce & Gabbana gutta har selvfølgelig vært en stor inspirasjon for meg, men ikke som noen mentor.

6. Hvordan ville du vurdere kvalitet? Hvad er essentielt?

Det som er en selvfølge er at det man lager er av god kvalitet og av gode materialer. Men det er også viktig at man har en tanke bak det man lager, og at det har personlighet og er originalt. Man er ikke nødvendigvis en designer selv om man kopierer noe, og får det produsert. Igjen vil jeg også si at det å lage en livsstil og budskap bak sitt ”brand” er veldig viktig for meg.

7. Hvad inspirerer dig i forhold til fashion og kreativitet?

Det er mye som inspirerer meg. Det kan være alt fra venner, kjærlighet og film. Ellers så plukker jeg opp mye inspirasjon

ogimpulser fra reiser og ulike kreative miljøer jeg er i. Det kan være alt fra en motevisning eller en person jeg ser på gaten i Roma, Paris eller London. Her kan det være alt fra enkelt elementer som ett spesielt plagg, en frisyre eller en særegen personlig stil som gir meg ett bilde som jeg kan sette sammen til noe eget. Jeg har også en ”fetisj” når det kommer til dufter av alt fra parfymer, interiørdufter (roomscent, duftlys osv) og blomster. Bare det å være på ett spa eller komme til ett hotell som har en særegen duft kan være med på å skape en kreativ prosses for meg.

8. Hvordan er du blevet så gode venner med så mange store navne indenfor branchen?

Jeg har nok alltid vært veldig eventyrlysten og startet som en ung mann å reise verden rundt alene. Fra jeg var 16 år reiste jeg rundt omkring på filmfestivaler som blant annet Cannes Film Festival. Ved å være uredd og kanskje litt frekk opparbeidet jeg meg ett sterkt bekjentskap/nettverk internasjonalt.  Jeg har vært veldig heldig som har blitt kjent med mange spennende og kreative personer som igjen har inspirert meg. Det er nok uten tvil at det er miljøet jeg har vært i og mine venner rundt omkring i verden som har gjort at jeg jobber med det jeg gjør idag.

9. Drømmer du en dag om selv at have en tøj linje?

Helt klart! Men det er nok ikke kun klær jeg har lyst til å skape. Jeg sitter inne med mange gode ideer både når det gjelder klær, hudpleieserier og tilbehør. Det å skape ett livsstil ”brand” som tilbyr alt innen de segmentene jeg jobber med er absolutt drømmen min.

10. Hvad er dit næste store move, hvad skal der ske fremover?

Det skjer mye spennende framover!  Både med engene prosjekter og med merker jeg samarbeider med. Jeg har ingen hastverk og kommer til å bruke god tid for å få det som jeg vil, men mye kommer til å skje de neste 5 årene. Så den som venter får se!